Parttime Perfectionist

Nyt - igen igen

I går begyndte jeg på noget nyt. Igen. Men jeg har egentlig ikke spor dårlig samvittighed over det. Jeg har nemlig brugt stof fra to af de, mange, prøveposer, som jeg i årenes løb har købt hos Jettes patchwork i Toftlund, men som jeg stort set aldrig har syet af.

Grunden til, at det har taget sådan en tid at få hul på poserne, er bl.a. at jeg ikke kunne blive enig med mig selv om, om jeg skulle bruge alle stofferne i hver enkelt pose til ét projekt, altså i en quilt f.eks. Eller om jeg i det hele taget skulle sy en quilt, i stedet for en pung eller et etui. Men nu er det i hvert fald blevet til begyndelsen på en quilt og stofferne er taget fra to poser.

Quilten er Breaking Rules fra Karen Lewis' bog Wabi-Sabi Sewing. Den har jeg haft et godt øje til, siden jeg købte bogen i maj sidste år.

Jeg er rigtig godt tilfreds med blokken indtil videre. Jeg skulle dog gøre det lidt mere besværligt for mig selv end det var nødvendigt, ved at vælge stoffer med retning. For selvfølgelig skal elefanten og hans venner da stå op. Det siger sig selv!

Finch Bucket

Fra d. 1. september vil der være en sew-along, hvor det man skal sy, er tasken/posen Finch Bucket. Jeg har haft mønstret i over et år, uden at have syet en eneste Finch Bucket, så jeg har tænkt mig at være med.

I onsdags fik jeg tilfældigt øje på det blomstrede, som lå i en bunke sammen med andre stoffer, som jeg endnu har til gode at bruge til mit projekt med sekskanter. Jeg bestemte mig for, at det skulle være hovedstoffet. Lidt længere nede i bunken lå det stribede, som jeg har tænkt skal bruges til "hanken". Jeg har nemlig ikke noget bånd af den slags, som skal bruges. I hvert fald ikke i en farve, som passer til det blomstrede. Hørret skal bruges til "bunden". Der mangler kun noget, som kan bruges som for og løbegang. Og noget snor. Så er jeg klar!

Sew-alongen foregår via Instagram og værtinden for det, er designeren Jade Prosser, som på Instagram (og på Nettet i det hele taget) går under navnet stitchmischief.

Quilt Camp Norway

Marit Borvik

Hen over weekenden har der været Quilt Camp i Oslo. Det var Kathrine, som ejer Kathrines Quiltestue i Oslo, og hvor billedet herover stammer fra, som var initiativtager og arrangør.

Det var et meget fornemt arrangement med adskillige kendte udenlandske undervisere, bl.a. Tula Pink, Anna Maria Horner og Jen Kingwell. På Instagram kan man se del billeder, nemmest, hvis man vælger hashtagget quiltcampnorway eller quiltcampnorway2019.

I samme weekend har Dansk Patchwork Forening også holdt Træf. Det foregik denne gang i Roskilde. Det er ikke så let at finde billeder derfra, dels lader det ikke til, at der er lagt særligt mange ud på IG og dels glemmer fotograferne muligvis at tagge billederne. Men lidt kan man da se via dette. Og dette, men længere nede kommer det til at handle om biler. :-) Helene Juul har desuden lagt flere billeder ud af den flotte stand, som hun også havde dette år.

Næste år foregår Træffet i Jylland. I Vejle. Så jeg tror da, jeg skal af sted begge dage. Nu har jeg jo et potentielt overnatningssted i byen. :-)

Hurra!

Dagen er reddet! :-) I morges var der mail fra Zinio. Nyeste nummer af Country Living (den engelske version) er udkommet. Det er allerede oktober-nummeret. Jeg synes nu, at det er lidt tidligt med pyntegræskar osv. Men det er jo den vej det går.

Jeg har holdt bladet, i papirversion, i flere omgange og i flere år, hvilket stakken af gamle udgaver vidner om. Jeg kan ikke rigtigt nænne at smide dem ud, mens jeg ikke føler den mindste sorg over at smide stakkevis af andre i papircontaineren.

Det er ved at være længe siden jeg købte bladet "på papir", for det blev efterhånden noget dyrt (80 kr. pr. blad) og det var penge, som jeg snildt kunne spare.

Heldigvis fandt jeg snart ud af, at man kan købe dem digitalt. Så det gjorde jeg. De kostede i stedet ca. 35 kr. pr. stk. Sidste år valgte jeg et årsabonnement. Og sparede endnu flere penge, jeg gav kun 196 kr. for det! Der var rabat hos Zinio (det er der altid! Enten på den ene eller den anden slags blade).

Jeg ville selvfølgelig hellere have papirudgaven, men alternativet var jo, at jeg ikke ville få det, så jeg er nu glimrende tilfreds med den digitale udgave. Det giver heller ikke så mange blade at skulle smide ud på årsbasis. Hvis jeg altså kunne nænne det!

Dejlige fødselsdagsgaver

I lørdags fik jeg  et par fødselsdagsgaver på forskud. Krukken, som er lavet af keramikeren Hanne Bertelsen, har jeg ønsket mig længe. Jeg har - selvfølgelig - først set hendes keramik på Instagram.

Denne er fra Bolette og Jakob og købt i Odense hos Dina Vejling (hvis mor stammer fra Vildbjerg, men nu bor i Struer, hvor DV også selv er vokset op.) Det var meningen, at vi skulle have besøgt butikken i juli, men det var så varmt i de dage, hvor vi var i Odense, at vi ikke orkede ret meget, og slet ikke gå-i-butikker. 

Lyngbuketten, som trænger til en studsning er fra Fanø. Desværre fik jeg ikke taget billeder af, hvor fanstastisk flot der var, sælrigt langs vejene fra Nordby til Sønderho. Når man er med min mand ude at køre, så kan det svært at få ham til at standse bilen.

Kruset, med motivet af Københavns tårne, tegnet af Jakob Sneum, fik jeg af Jakobs forældre. Det skulle minde os om, at vi skal være velkommen hos dem på et tidspunkt.

Der havde været snak om, at vi alle kunne holde jul sammen hos dem, men vi har allerede lagt en løselig plan for dette års fejring og vi synes også, at det bliver lidt besværligt med alle gaverne, som skal fragtes frem og tilbage med toget (for det bliver på den måde vi skal transporteres til Sjælland).

Kortet i forgrunden er fra min "gamle" penneveninde Dawn, som jeg har skrevet sammen med siden 1971 (er jeg ret sikker på det er). Hun er ikke spor gammel i antal år, hun er nøjagtigt et år og en dag ældre end mig. :-)

Den sidste gave jeg har fået er "usynlig". Af min mand har jeg fået penge til at købe en ramme til den FDB plakat, som jeg fik af ham i julegave. Det ville også være dejligt endeligt at få den hængt op. Jeg har taget tilløb til at købe utallige gange siden jul, men har ikke rigtigt kunne bestemme mig for, hvor mange penge jeg ville sætte i projektet. Men nu skal det være!

Mandagsmosaik

1. Red Shoes1, 2. wild flowers spotted in july, 3. First day of our neighborhood's tiny farmers market. Glad to have one!, 4. dordrecht, 5. popPopPop, 6. red and white, 7. Boro Bobbles, 8. Red is Best fabric stack, 9. Red,,

Søndags sang til godnat

For godt en måned siden fandt jeg denne video på YouTube. Og bestemte med det samme, at den skulle være godnatsang i aften. Det er, som man kan se, den allersidste sang, som Kim Larsen optrådte med, for nøjagtigt et år siden.

Den er kort, men åh så god og særligt da som godnatsang!

Sov godt, alle sammen!

Du fredsens!

Nu er det allerede et år siden sidst! Der bliver kortere og kortere tid mellem mine fødselsdage, synes jeg.

Dagen blev fejret på forskud i går, med en fantastisk god tur til Fanø i strålende sol, sammen med Bolette og Jakob og Jakobs forældre.

Vi så udstillingen med Peter Plys tegningerne (og det andet fine, som er på museet i Sønderho). Vi købte Fanø laks i SuperBrugsen, vi var i Christel Seyfarths spændende butik og vi fik rigtigt gode pandekager til "frokost" (kl. 15.30 ca.) i Pandekagehuset i Nordby.

I ugens løb

har jeg syet den lille pung færdig, som jeg begyndte på i forrige uge. Jeg var ualmindelig godt tilfreds med resultatet af mine anstrengelser, helt til jeg kom til det allersidste trin i beskrivelsen. Nemlig der hvor jeg skulle sy lukkekant omkring det meste af historien.

Jeg må konstatere, at jeg ikke kan få det pænt, når jeg skal sy skråbånd til i rundinger. Det gik heller ikke så godt forrige gang. Jeg har kunnet finde ud af det, for 25-30 år siden, men det lader til, at jeg har glemt, hvordan man får det til at ligge pænt.

Det er selvfølgelig et irritationsmoment. Men det irriterer mig næsten mere, at det stritter sådan i højre side. For det kan jeg ikke helt gennemskue, hvorfor det gør. Måske er det, fordi enden af skråbåndet er foldet ind, så det kan blive gemt. Jeg har åbenbart haft mere held med i venstre side. Båndet skulle skæres 2 tommer bredt. Helt tåbeligt, så jeg prøvede i stedet med 1,25. Jeg skulle nok have valgt 1,5, for det blev lige til øllet, når jeg skulle dække sømmen fra forsiden.

Til gengæld er jeg meget godt tilfreds med, hvordan jeg har fået "fordelt" og placeret stofferne. Det er lidt af et lotteri, hvordan det bliver, for man kan først rigtigt se det, når stykket bliver skåret til. Jeg var lidt ærgerlig over, at jeg ikke valgte, at enden med det koboltblå stof skulle være klappen, for det så noget fesent ud med de lyseblå stoffer mod hinanden. Men det hjalp meget, da jeg fik syet skråbåndet på, så blev der en adskillelse af dem.

Og vattet viste sig også at være helt perfekt. Det er noget halvtykt (ca.½ cm) syntetisk noget, som blev fint tyndt og stabilt af at blive quiltet.

Men bortset fra al elendigheden, så har jeg nu tænkt at prøve igen. Næste gang vil jeg lave stykket lidt længere, så der bliver en lidt større lomme. Og så vil jeg gøre mig ekstra umage med at sy skråbåndskanten på!

 

 

P.S.: Det er med fuldt overlæg, at der ikke er billede af bagsiden. Som ellers også er ret pæn. Men da jeg havde taget billedet, opdagede jeg (på billedet), at et af stofferne er beskidt! Jeg er noget træt af det, selv om det jo kun er en prøve, men jeg havde rigeligt af den strimmel, så havde jeg bare skåret fra den anden ende, så havde jeg undgået skidtet. Jeg må prøve, om jeg kan få det af med noget vand og sæbe.

Peter Plys på Fanø

Inden så længe skal vi til Fanø. Vi skal se udstillingen af originaltegningerne af Ernest Shepard til Peter Plys og Vinden i piletræerne. Der er flest af de første og de er farvelagt af Ernest Shepard selv.

Det hele kan ses på Fanø kunstmuseum i Sønderho, indtil d. 1. september.