igen igen. Jeg har faktisk et tredje på bedding, som jeg ikke har fortalt om. Men i tirsdags måtte jeg bare sidde ved symaskinen i en halv time.
Jeg opdagede nemlig, lidt tilfældigt, da jeg skrev om nålebogen, at der var meget mere spændende at kigge på hos Tori, som havde syet en, synes jeg, særlig fin udgave af Pins and Needles Book'en.
Hun har syet flere udgaver af en lille pung med trykknaplukning. Efter lidt søgning fandt jeg ud af, at mønstret oprindeligt stammer fra en udgave af Love Patchwork & Quilting.
Og efter yderligere en del søgning i mit bibliotek med digitale magasiner fra biblioteket, lykkedes det mig at finde det rette blad (det bliver besværliggjort af, at bladet er nummereret, mens det hos RBdigital, som er "udlåneren" fra biblioteket, er listet efter måned.)
Jeg kastede mig straks over en skuffe med rester og fandt noget, som jeg kunne gå i gang med. Jeg havde så travlt, at jeg hverken strøg stoffet eller skar det til med en rulleskærer. :-) Når jeg får tid til at sy igen, så skal alle stofferne stryges og stykket skal skæres til.