Forleden var vi på besøg hos Bolette og Jakob i deres lillebitte lejlighed i Vejle, som ligger i et rigtigt hyggeligt kvarter, men som desværre, ud over at være lille, også er temmelig plaget af træk. Særligt fra deres fordør (som leder direkte ind i køkkenet), er det helt galt.
Før vi tog af sted, konstruerede jeg en trækpølse til at lægge foran døren. Det blev en meget primitiv konstruktion, som var inspireret af et indslag i et af de første sæsoner af Jul med Ernst.
Et stykke jersey blev omslag omkring et stykke sammenrullet spejdertæppe. Nogle grove sting med en hel tråd DMC garn holder sammen på det og i begge ender blev der bundet en sløjfe.
Det hele lavet i hånden, på nær det røde bånd, som jeg syede fast på maskine, det er til at hænge fidusen op i, når den ikke er i brug.
I går genså jeg afsnittet med Ernst, hvor han syr sin trækpølse (og det kalder han den). Den er syet som en pølse, som siden fyldes, delvist, med sand. Og der er også bundet for begge ender. De var faktisk almindelige i huse i skærgården, hvor de tog trækken, som kom ude fra havet.
Det varer dog ikke så længe, før de unge mennesker slipper for al trækken, for de er netop blevet tilbudt en lejlighed i en gammelt boligblok i Vejle. De blev skrevet på en liste hos Arbejdernes Boligselskab, da de flyttede til byen, men det kom som lidt af en overraskelse, at det gik så hurtigt.
Området er knap så idyllisk, som der hvor de bor nu, men det man kan se her fra stuevinduet, er bagsiden af Spinderihallerne, hvor der foregår en masse kulturelt. Så helt ringe er det bestemt ikke.