Parttime Perfectionist

En lille ræv

ikke bag øret, men på en nålepude. Dette var den eneste hjemmegjorte gave jeg fik lavet til julen 2020.

Jeg er egentlig godt nok tilfreds med den, selv om jeg nu kan se, at den røde tråd, selvfølgelig, er ret synlig på forsiden, hvor jeg har syet korsstingene. Det undersøgte jeg ellers grundigt efter hvert sting, men belysningen har nok ikke været den bedste. :-)

Men - undervejs blev jeg sandelig temmelig knotten. Da jeg skulle i gang med at montere kunne jeg konstatere, at der må være en fejl i beskrivelsen. Bagsidestoffet og forsiden passede i hvert fald ikke sammen og jeg havde skåret i de rigtige mål. Det var jo nemt rettet, men værre, synes jeg, var det, at jeg under ingen omstændigheder kunne få broderiet placeret, som det er på modellen. Det var faktisk lige før min ræv måtte af med noget af et af ørerne.

Jeg havde målt ud og riet, så jeg ikke var i tvivl om, hvor jeg skulle klippe, da jeg var færdig med at brodere. Men jeg skulle selvfølgelig have studeret placeringen af broderiet, inden for rammen jeg have riet.

Jeg har tænkt, at jeg også skal have lavet en nålepude til mig selv. Garn og stof ligger parat. Og så vil jeg tænke lidt mere over, hvor jeg skærer, når ræven er færdig.

Mønstret er designet af Helen Philips og man kan finde det her.

2 stk. mug rugs

Her i december lavede jeg et enkelt "bestillingsarbejde". Min søster ville gerne give en "gammel" penneveninde en fødselsdagsgave, hun fyldte 60, så der skulle en gave til i år. 

Jeg havde først en plan om noget med blåt, ubleget hør og andre lyse stoffer også i QAYG (Quilt As You Go) men det kunne jeg ærlig talt ikke rigtigt komme i gang med, så jeg forhørte mig om, om det godt måtte være rødt og hvidt, uden at være julet. Det måtte det godt og så gik det i hvert fald meget nemmere med at finde stoffer.

Men jeg begik en dum fejl. Jeg tog to lag af Heirloom 80/20 mellemfor og det blev simpelthen "for godt". Derfor, er jeg sikker på, blev det noget skævt.

Jeg var virkelig utilfreds med dem, men der var ikke tid til at lave nye og da først lukkekanterne kom på, var det heller ikke helt så slemt, som før de blev skåret til osv. Jeg rettede desuden noget i enden på den ene, der kom helt nyt stof i og jeg fik det lavet knap så skævt.

Ser man bort fra det sytekniske, så synes jeg nu, at de er ret fine.

I går

blev jeg færdig med min enlige Quilty Stars blok. Og den kom på plads på "tavlen", som vi aldrig bruger mere, i gangen.

Jeg er udmærket tilfreds med den. Særligt efter at jeg fik udbedret et par steder, hvor en spids var blevet ædt af symaskinen. Til gengæld var der et sted, hvor der var for meget plads, det kunne ikke rigtigt lade sig gøre, at gøre det så meget bedre. :-)

Lukkekanten er skåret af mit yndlingsstof til det formål. Det var heldigt, at der blev så meget til overs af det, fra sommerquilten.

I denne uge

har jeg været helt flittig ved symaskinen. Ud over at have fået syet mundbind til nogle af familiens unge mennesker, har jeg fået sprættet min Quilty Stars blok fra hinanden og syet den sammen igen.

Rent udseendemæssigt, hvis man kun ser på farver og stoffers placering, er det blevet meget bedre end før. Men jeg må sige, at jeg synes, at det halter noget mere med det rent tekniske. Der er muligvis noget jeg bilder mig ind, for stjernespidserne er der jo ikke rørt ved, så de er i hvert fald ikke blevet ringere end de var før. Hvilket er et held. :-D

Men ser man på før-billedet, så ser blokken generelt bedre ud, synes jeg.

Jeg overvejede i et par dage, om jeg skulle sy en blok til og lave dem til dækkeservietter. Men da jeg, for anden gang, var færdig med denne her og ikke helt tilfreds, bestemte jeg mig for, at det blev kun til den ene. Det standpunkt holder jeg, indtil videre, fast ved. :-)

Nu skal den samles med vat og bagside og quiltes. Det satser jeg på, at jeg får gjort i dag. Måske...

Ny model

Jeg har lavet endnu et prøvemundbind. Det er Svetlana Sotaks anvisninger jeg denne gang har fulgt. Modellen ligner jo meget den japanske, som jeg har lavet et par stykker af, men denne er noget nemmere at gå til. Man skærer stoffer ud i et givent mål og skærer en trekant af i hvert hjørne. Og så skal man ikke lave folder til sidst. Det er min symaskine ret glad for, for så slipper den for at skulle sy gennem 9 lag stof (incl. mellemfor). 

Denne model har desuden den fordel, at det burde være forholdsvis nemt at lægge en "næseklemme" i langs den øverste kant.

Stoffet er fra en kollektion fra Cotton & Steel, købt for år tilbage, for at lave en ny 241 tote fra Noodlehead, men indtil videre er det så som så med det projekt. Jeg har en halv yard af det, så der kunne godt blive til en enkelt maske.

Jeg er glimrede tilfreds med den (men perfektionisten er irriteret over, at den vender på hovedet på billedet! :-D)

Quilty Star

Jeg har lavet en knap så scrappy version af Quilty Stars, designet af Emily Dennis.

Fordi jeg kun ville sy med hør som baggrund, valgte jeg, ikke at dele "himlen" i Flying Geese blokkene. Rigtig mange af dem, som har syet en quilt med denne blok, har brugt mange forskellige low volume stoffer til baggrunden og skulle jeg lave en hel quilt, så ville jeg også sy Flying Geese blokkene som to HST's. Det giver mere liv til  baggrunden, men når jeg kun syr med ét stof, så synes jeg, det er pænest uden sømmen ned midt i, især med hør, hvor det bliver så tydeligt.

Nu hvor jeg taget et billede er det også blevet tydeligt at de røde stoffer er lidt for dominerende ude i venstre side. Så en dag vil jeg bytte rundt på de to sæt vandrette spidser, for det tror jeg vil hjælpe meget på det.

Og så skal jeg have fundet ud af, hvad jeg egentlig vil bruge blokken til. Jeg havde tænkt brødserviet, men det er den simpelthen for stor til. Puder har vi så rigeligt af, altså julepuder. Så det ender nok med at blive et lille vægophæng. Som vi sådan set også har rigeligt af. :-D

Også denne gang har jeg brugt et stof, som jeg aldrig har syet af før. Stoffet med teksten købte jeg, for sikkert snart 15 år siden, men selvom jeg var meget begejstret for det, da jeg købte det (og det er jeg stadig) så har jeg, af uransagelige årsager, aldrig sat kniven i det.

Jeg beklager de temmelig dårlige billeder, men lige for tiden er det jo sparsomt med ordentligt dagslys, selv midt på dagen, så det bliver lidt grumset.

I går

fandt jeg mine små Stay at home sampler blokke fra Temecula Quilt Co.  frem og satte dem op på designvæggen, for at få et overblik over, hvordan det ser ud, indtil videre. Man kan sy 28 i alt, men jeg har tænkt, at jeg vil nøjes med 20 eller 25.

Nogle af de, som jeg ikke har syet endnu, er enten for komplicerede i det lille format eller også bryder jeg mig ikke så meget om dem. I nogle tilfælde gælder begge dele for den samme blok. Jeg kan bedst lide simple/enkle blokke. Sådan har det altid været.

Jeg prøvede også at sy et par blokke sammen, bare for at se, hvordan det så ud og om det kunne lade sig gøre at få spidserne til at mødes. Det kunne det godt. Næsten i hvert fald.

Men jeg fandt også ud af, hvis ikke jeg vidste det i forvejen, at de skal sys sammen med et gitter, så de bliver skilt ad. Jeg skal bare finde ud af, hvilken farve jeg skal bruge, for det skal helst være en, som ikke er brugt i forvejen, så jeg hælder til lilla eller grøn.

Jeg fortryder lidt, at jeg ikke holdt mig til 4 stoffer (eller farver) hele vejen igennem. Jeg er meget begejstret for den blå og sennepsfarvede Shoo Fly, men ellers synes jeg nu, at de blå/hvide er pænest. Ikke overraskende!

Masker

eller mundbind, som jo er det officielle danske navn. Jeg synes, det er et underligt ord, som om vi alle går rundt med et sår, der hvor vores munde er.

Men uanset navnet så har jeg syet dem i det sidste halve år. Det er overdrevet, det er kun et par uger eller tre siden jeg begyndte, men det føles meget længere. Jeg synes, det er kedeligt at sy dem, men dels er det jo mere miljøvenligt og dels er det billigere i længden. Og måske endda også pænere. Disse er måske ikke de smukkeste, men det er bare prøver til Bolette og Jakob.

Jeg sendte dem til Vejle i går, så nu er jeg spændt på at få svar på, om de passer. Jeg sprang med et kvikbrev.*

Der findes utallige modeller, som man kan sy selv. Disse er fra @japanessewingbooks, og de er ret hurtigt lavede, det er først til sidst, hvor man skal folde enderne ned, så man får den helt rigtige facon, at det bliver en lille smule bøvlet.

Jeg begyndte først med en model fra Burda, men ud over, at jeg bøvlede gevaldigt, med at få fat på beskrivelsen, som ikke kunne gemmes hverken her eller der, så var de også alt for besværlige at sy.

Jeg har opdaget, at også Svetlana Sotak har lavet en model, som minder om den japanske, den vil jeg også lige prøve. Men den japanske model er fin (og findes i flere størrelser) og hvis ikke japanerne skulle have forstand på at lave masker/mundbind, så ved jeg ikke hvem der skulle. De går jo ofte med dem i storbyerne, corona eller ej.

 

 

*hvem kan huske dialogen Almindelig eller festblanket med Preben Kaas og Jørgen Ryg, hvor PK ringer for at sende et telegram til frk. Sonja Zimsen? "Jeg springer med et telegram, en telefonsamtale glemmer hun hurtigt".

Vi ta'r den lige én gang til....

Måske er mine læsere ved at nå til kvalmestadiet, når det gælder dette broderi. Men jeg må lige fortælle lidt mere om det.

I går syede jeg benet i højre hjørne. To gange. Jeg var vist ikke kommet mig helt over overgangen til normaltid, jeg følte mig i hvert fald noget plysho'det.

Da jeg var færdig anden gang kom jeg til at tænke nærmere over noget, som før er dukket op i mine tanker. Nemlig at jeg måske skulle have givet min Peter røde sokker. Og det blev da så galt, at jeg virkelig fortrød, at jeg ikke havde gjort det. Men ikke syv vilde heste kan få mig til at pille det ben (og det andet) op en gang til. Så det bliver ved at være blå sokker.

Men så kunne jeg jo lave teksten med rød. Tænkte jeg. Og gik straks i gang med at lave en prøve. Det tog også uforholdsmæssig lang tid, særligt det første "e" i ordet voldte mig stort besvær, så da jeg var færdig med hele ordet, lagde jeg broderiet væk for resten af dagen. :-)

I morges tog jeg det frem igen. Og broderede ordet tid med den blå, som jeg har købt til formålet. Det skulle egentlig have været syet med den samme blå, som bl.a. sokkerne har, men der er ikke nok af det til teksten og da det er fra Stof og stils egen kollektion af DMC-lignende garn, som man ikke længere kan købe, så er det jo umuligt at skaffe mere af det. Jeg har længe siddet og mugget over det, som jeg har købt som erstatning, fordi det er en del mørkere end det fra S og S, men det var det, som lå nærmest.

Men det var bl.a. også grunden til, at jeg tænkte, at jeg kunne sy med en helt anden farve. Men allerede i går aftes havde jeg nærmest bestemt mig for, at teksten skal være blå.

På billederne her er det ikke så nemt at se forskellen på de to blå. Men den er der. Nu hvor jeg er kommet længere med broderiet, ærgrer det mig stadig - eller endda mere, at der ikke er numre til de farver, som er brugt. For jeg synes faktisk ikke, at den lyseblå er særlig pæn sammen med de andre blå. Særligt ikke sammen med den blå fra sokkerne...

Men det bliver sandt for dyden ikke lavet om nu. Jeg må for øvrigt endnu engang rose min lup (jeg bruger den, som forstørrer 2½ gang, der er tre i sættet) for hvor går det dog meget hurtigere og nemmere med den. Det har jeg for alvor oplevet med de få ord jeg har broderet indtil nu. Med lup. For før luppen nåede jeg også at brodere nogle. Det tog lang tid. Og de var placeret helt forkert!

Det nærmer sig

(Peters) jul. Der var dog ved at opstå lidt panik. Jeg fandt ikke broderiet der, hvor jeg mente det skulle være. Men heldigvis fandt jeg det, da jeg ledte efter noget andet. Ellers havde jeg såmænd stadig ikke fundet det. For jeg havde totalt glemt, at jeg havde lagt det der, hvor jeg fandt det. 

Billedet herover er taget d. 16. oktober. Siden jeg har fået sættet med luppe til at sætte på brillerne er det gået meget hurtigere. Jeg har gjort det til et lille ritual, at jeg broderer på det hver morgen, når jeg sidder i min sofa og nyder stilheden (jeg står op adskillige timer før min mand...) Jeg er så glad for dem og jeg var simpelthen aldrig nået så langt uden mine forstørrelsesglas. :-)

Alene den venstre gardinside, havde jeg broderet og pillet op, mindst 3 gange.

Man kan vist godt se forskellen. :-)

Nu hvor jeg har en forestilling om, at det kan nå at blive færdigt til jul, er jeg begyndt at tænke lidt over, hvordan det skal ende med at se ud. Jeg har nemlig ikke plads til den afslutning, som er på originalen.

Én ting ved jeg dog allerede med sikkerhed. Jeg får ikke lavet de 20(!) stjerner oppe foroven. Jeg har tænkt, om jeg skulle lave 5 eller 6 midt på. Jeg synes, det er rigeligt med de 5, som skal være ude til højre.

Afslutningen ser sådan ud. Og bortset fra, at jeg altså ikke kan få plads til alt dette, så synes jeg også, at det giver broderiet en underlig proportion. Det bliver en mellemting mellem et ophæng og en klokkestreng. Men jeg har tænkt, at jeg måske skulle bruge God jul, som den tidligere ejer af diagrammet har tegnet ind. Jeg har dog spekuleret noget over, hvad hun mon har ment med de to tal, 76 og 86.

Bemærk i øvrigt, at der nederst står, at der skal bruges fire farver. I teksten står der kun tre. Og der er ingen numre. Det er jeg temmelig træt af, for jeg er faktisk sommetider i tvivl om, hvad det er for en farve jeg skal bruge til hvad. Jeg har også fundet en fejl i diagrammet.

Jeg er i hvert fald meget i tvivl om, om jeg skal bruge den blå, som jeg har købt til at brodere teksten med. Det er jeg ikke længere helt sikker på ...