Parttime Perfectionist

Tørklæde-fremskridt

Stoffet, som skulle blive til et tørklæde, blev liggende et stykke tid, for jeg kunne ikke "finde ud af" hvordan jeg skulle få det klippet ud, så det blev til to aflange, smalle stykker. Dvs. jeg vidste selvfølgelig godt, hvilken led jeg skulle klippe på, men det med at få markeret, var et større mysterium.

Endelig fik jeg dog en lys idé. Jeg spændte stoffet op på min transportable designvæg (som jeg har haft utrolig meget glæde af!). 

Så var det forholdsvis nemt at få lavet en streg, med et kridthjul, til at klippe efter.

To af de korte ender skulle jo sys sammen. Jeg klippede med en zigzagsaks, for stoffet trævler noget.

Og så fik jeg endelig mine entomology pins i brug (de er beregnet til at "spidde" sommerfugle og andre insekter og biller, som man sætter i en ramme). De er så fine, synes jeg, men de egner sig absolut bedst til (som det også fremgår af æsken) meget tynde stoffer. Almindeligt bomuldsstof er for tykt.

Endelig var jeg klar til at gå i gang med at sømme. Jeg begyndte med at sy de to sømmerum på midten, ned. Stingene ligger jo ikke ligefrem snorlige, lige her, men det ser man ikke, når det kommer i brug.

Det mantra er jeg nok nødt til at holde fast i undervejs, for tråden, som jeg syr med, og som jo passer helt eminent til farverne i stoffet, er ikke DMC, men derimod fra Stof og stil og det snor noget så fantastisk.

Når man dertil lægger, at jeg skal holde øje med, at stingene ikke bliver for korte på forsiden (jeg syr jo fra bagsiden i kanten af ombukket) så er det en langsommelig affære. Men i næste uge får jeg masser af tid til at sy i hånden, så det skal nok gå.

Det er for øvrigt utrolig svært at fotografere dette stof. Men det øverste billede, og det med afklippet, viser farven bedst.

Færdig med UFO nr. 10

Det lyder jo flot, men de fleste af de første var coastere og mug rugs, så det er ikke helt så imponerende, som det kan lyde. Jeg er dog umådelig godt tilfreds med mig selv, må jeg sige. :-D

Søndag aften fik jeg syet de sidste sting på lukkekanten til min Meadowland quilt. Og jeg er nogenlunde tilfreds. Jeg er lidt træt af den fold, som er ved afslutningen midt på forneden, men jeg tror ikke rigtigt, at jeg kan gøre noget ved den.

Hvor jeg skal have denne her til at hænge, ved jeg ikke, men foreløbig hænger den også fint her. Når den engang skal op at hænge skal den dog vendes om. Da jeg tog nærbillederne opdagede jeg, at jeg ikke har fået den vendt rigtigt, da jeg syede lukkekanten på. Ordet esse.. skulle stå, så man kan læse det.

Nu vil jeg kaste mig over det næste. Enten bliver det den gamle quilt, som jeg fandt forleden eller også min Breaking Rules quilt. Som er blevet syet sammen, siden jeg lavede det indlæg.

Alt andet lige er den første nemmest at gå til. Jeg kiggede på Mosters udvalg af blå stoffer i går og der er faktisk flere, som kunne være kandidat til kant på den gamle quilt.

Et rigtigt fejlkøb

For 3-4 år siden købte jeg de første stoffer fra Rifle Paper Co. Jeg er - stadig - meget begejstret for dem, men et af stykkerne har, lige siden, ligget helt upåagtet hen i en kasse. Det var nemlig et fejlkøb, på mere end en måde. 

Jeg lagde hverken mærke til, at det var et stormønstret stof (og ikke det småmønstrede, som jeg havde tænkt mig at købe) eller at stoffet var rayon og ikke bomuld.

Jeg blev selvfølgelig lidt træt af det, da pakken kom. Men siden har jeg faktisk moret mig meget, når jeg er faldet over det, for jeg synes det er ret komisk, at jeg kunne tage så meget fejl.

Stoffet har som sagt ikke fået meget opmærksomhed, men for et stykke tid siden slog det mig endelig, hvad jeg kunne bruge det til. Det skal (selvfølgelig) laves til et tørklæde.

Indtil videre er jeg dog ikke nået så langt med det. Jeg har lavet en prøve med tråd, som jeg vil bruge til at sømme det i hånden, (og det passer fantastisk til, synes jeg) klippet ægkanterne af og fået det strøget.

Jeg skal lige tage mig sammen til at få det klippet eller skåret på langs, så jeg får to lange smalle stykker, som skal sys sammen i, så de bliver til et langt stykke.

Jeg tror, jeg vil tage mig sammen til at gøre det i dag. Jeg kommer nemlig snart til at mangle et håndsyningsprojekt. Jeg har to andre, men de er ikke lige interessante hele tiden.

De sidste par dage

har jeg gået og kigget på stof til lukkekant til Meadowland testquilten. Jeg fandt et stykke på lageret, men det var desværre alt for lille. Det ærgrede mig i den grad, så jeg nærmest ikke kunne bekvemme mig til at kigge videre. Stoffet var det, som jeg brugte til lukkekant på skjortequilten. Men der var altså ikke nok af det.

Jeg kiggede flere steder, bl.a. hos Quipa, Butik Kastanja og Quilter's Patch (hos den sidste kiggede jeg efter Kaffe Fassett shot cotton, men det føres desværre slet ikke i den butik) Der var overhovedet ikke noget, som jeg syntes duede, for ingenting lignede (på skærmen) det stykke, som jeg helst ville bruge. :-)

Jeg nærstuderede også mit farvekort med Kona Cotton, men før jeg fik besluttet mig for noget der, kom jeg endelig ud af min "koma" og kom i tanke om, at jeg havde købt et stykke blåt på et tidspunkt, da jeg var i gang med et projekt med blå stoffer (det var muligvis denne quilt) men som jeg alligevel ikke syntes var så godt, lige til det projekt. Nu er det skåret ud til lukkekant og jeg har sat nogle stumper af de stoffer, som er brugt i quilten, ind her og der.

Det er ikke lige så fint, som jeg er sikker på, det andet ville være blevet, men nu bliver det altså sådan! :-D Og i dag er det udpræget syvejr, så måske har jeg snart endnu en helt færdig UFO.

Snart færdig med den næste UFO

I går blev jeg færdig med at quilte min lille version af Meadowland quilten. Jeg er stadig lidt ærgerlig over, at jeg ikke lavede den større, men jeg har ikke så meget tilbage af alle de blå stoffer, som jeg har brugt her. Og selv om jeg gerne havde villet, så kunne jeg ikke lave den så meget større, for jeg har heller ikke så mange andre blå, som ikke er brugt i denne quilt.

Og så var det jo også bare meningen, at det skulle være en prøve, før jeg lavede dén, som skulle være den endelige version.

Den er jeg dog så utilfreds med, at jeg faktisk har besluttet, at jeg ikke vil gøre den færdig. Den blev slet ikke, som jeg havde tænkt mig. Jeg valgte, af uransagelige årsager, ikke alle de farver, som jeg havde tænkt mig at bruge, så jeg synes, at resultatet er blevet kedeligt og faktisk ret grimt.

Men denne her er blevet god, selv om det da "piner" mig, at jeg ikke kunne få de to blokke med Karen Lewis stofferne flyttet væk fra hinanden. Men det er umuligt.

Nu skal der findes noget mørkeblåt, ensfarvet, tror jeg, til lukkekant. Jeg har vist nok noget på lager. Ja, og så skal jeg have fjernet det sidste af markeringen fra den midterste lap.

Gul og glad

En af mine syveninder har i snart et års tid haft det dårligt pga. en svær hjernerystelse. Derfor tænkte jeg, at hun skulle have en lille opmuntring.

Jeg havde først syet en anden mug rug. Men jeg var absolut ikke tilfreds med afslutningen på lukkekanten. På billedet ser det ikke så galt ud, men i virkeligheden er det virkelig ikke pænt. :-)

Derfor blev det den anden. Jeg blev inspireret til at sy dem begge pga. stoffet med teposerne, som jeg købte hos Garn-iture og lige omkring samme tid, som stoffet var kommet i hus, havde Perchs tehandel fri fragt. Så var det jo en oplagt idé at købe en gul og glad tedåse og komme nogle tebreve (selvfølgelig også fra Perchs) i den.

Tid til tumblere

Jeg er nået et godt stykke vej med mine tumblere, som, når de alle er syet sammen, skal blive til forsiden på et pudebetræk. For et par uger siden fandt jeg ud af, at jeg faktisk ikke var færdig med at ri stof på pappet.

I går fik jeg klippet det sidste stof og riet det på de tumblere, som jeg manglede. Nu er det kun kantstykkerne, som jeg ikke har nok af endnu, men de kommer hen ad vejen.

Jeg synes, at det ser ud til at blive ret pænt. :-)

Udsigten var der heller ikke noget i vejen med. Jeg kan ikke blive træt af denne her, særligt i sol. Og det havde vi så rigeligt af i går. Det var også en tand for varmt, for min smag, men i dag er det noget helt andet. Temperaturen er faldet meget og vi har fået den første regnbyge.

Tilføjelse til indlægget i dag

Jeg har tilføjet lidt til indlægget fra i formiddag. Jeg synes, det sluttede lidt abrupt.

Nu er quiltsandwichen skilt ad og jeg har fjernet 117.000 trådender - mindst.

Jeg har også brugt temmelig lang tid op at søge efter noget stof - via Nettet - som kan bruges som yderste kant, både herhjemme og i det store udland.

Der skal kun bruges en halv meter, har jeg regnet mig frem til.

Jeg har også fundet noget, som uden tvivl er helt fint, men det er hos en forhandler, som kræver, synes jeg, et ret ublu gebyr, hvis man ikke handler for et vist beløb - over 125 kr. Og så meget kommer mit stof ikke til at koste. Så derfor bliver det desværre ikke hos hende, jeg vil lægge mine slanter.

Gammelt guld

Denne quilttop/sandwich har jeg fundet oppe i soveværelset. Det er lige før den kan karakteriseres som vintage! :-) Jeg er ret sikker på, at den mindst er 25 år gammel, særligt, når jeg kigger på de stoffer, som er brugt.

Der har været syet en bort mere omkring. Men hvor den er blevet af, og hvorfor den er pillet af igen, står helt hen i det uvisse, jeg kan slet ikke huske noget om den.

Den har været riet sammen. De meget store sikkerhedsnåle vil jeg gætte på, er sat i, for at tøjre lagene, efter at jeg begyndte at pille op igen.

Mens jeg tog billeder opdagede jeg, hvordan jeg havde quiltet den. Med den - dengang - meget populære "usynlige" monofilament tråd, som aldeles ikke blev usynlig, medmindre man ramte præcis i "grøften" mellem to dele. Man kan for øvrigt stadig købe det.

Som man kan se, så er der lidt pletter her og der. De er dog nærmest usynlige i virkeligheden.

På et tidspunkt må den også have været udsat for lys (den lå foldet sammen med bagsiden udad) for der er et par stoffer, som er falmet temmelig meget.

Men uanset hvordan den ser ud, så vil jeg nu skille den helt ad, presse den og quilte den. Først vil jeg selvfølgelig finde noget stof, som kan bruges som den yderste kant. Jeg er ved at tro, at den mørkeblå næsten midt i billeder herover, til venstre for den med de små blade, var den, som oprindeligt var brugt. Men som sagt, hvorfor (og hvorhen) den er forsvundet, kan jeg ikke huske spor om.

Jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at grunden til, at jeg ikke er kommet længere med den, er at jeg blev træt af at quilte med den elendige plastictråd. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg vil gøre nu, men det bliver i hvert fald ikke med den tråd. Jeg har ellers nogle 100 kilometer tilbage af det.. :-D

Snart klar

Til at håndquilte min lille version af Meadowland quilten. Jeg har dog ikke fundet ud af, hvordan jeg skal quilte den. Men jeg tror nok, at jeg har fundet ud af, hvad jeg skal quilte med. Og det er jo da et skridt på vejen. :-)

Jeg fandt ud af, at min svigermors gamle strygebræt ikke er det bedste til formålet, når man skal lægge en quilt sammen på denne måde. Jeg har købt et betræk til det, i IKEA, men det måtte af, for ellers ville det komme til at sidde bag på quilten.

Det oprindelige betræk (som sidder direkte på masonitpladen, som strygebrættet er lavet af!!) er meget glat, så vi havde et værre hyr med at få bagsidestoffet til at blive liggende på plads, før vi kunne få vat og top på. Men det lykkedes da og i dag skal jeg have de sidste sikkerhedsnåle sat i, så jeg kan komme til at quilte det.

Måske endda ude i haven. For vejret skal jo måske blive fint. Lige for tiden skifter DMI mening lige så tit, som andre skifter underbukser!