På fredag åbner BrodeRibe 2020. En festival, som har broderi, som omdrejningspunkt. Der er både workshops, udstilling, boder og sågar yoga for brodøser. Trapholt vil desuden også være til stede og afholde workshop i Grænseløse sting.
Jeg ville så gerne af sted, men i denne ende af ugen er der noget på programmet næsten hver dag, bortset fra søndag. Og fredag, hvor jeg ellers havde tænkt, at vi kunne tage på tur. Men festivalen åbner først kl. 15, så er det lidt for sent, synes jeg.
Ud over alt det spændende, som man kan se og lære, så er der også nogle meget interessante forhandlere af alt, som har med broderi at gøre, bl.a. Tilles værksted, Ønskefe, G-uld og Garn-iture.
Jeg håber, at det bliver en bragende succes, så der også bliver holdt festival til næste år. Så skal jeg sætte et gigantisk kryds i min kalender i den uge. :-D