I går besøgte vi min mor. Vi skulle bl.a. have været ud at kigge på en ny sofa til hende. Det blev nu ikke til noget, for energien var ikke rigtigt til det.
Men den dag hun har en ny sofa, så skal jeg sandelig også sy en ny sofapude til hende. For denne her kan man vist godt sige er slidt op. Dvs. bundstoffet fejler faktisk ikke noget, men anemonerne, som er syet over pap og, som det fremgår, af silke, har ikke klaret årene lige så godt.
Det er sikkert også mindst 20 år siden jeg har syet den. Den står normalt med bagsiden udad. Men det hjælper nu ikke så meget, for en af sømmene der, er gået op.
Monteringspuden må være en nogenlunde god kvalitet, for den fejler i grunden heller ikke noget. Jeg må til at tænke lidt over, hvordan det nye betræk skal sys. For det bliver ikke franske anemoner i silke over pap, som skal pynte på det næste!