Via Zen Chic
Nu hvor mange har fået en ufrivillig ferie eller man, helt frivilligt, holder sig mere hjemme, kan der måske blive lidt ekstra tid til at sy. Så kunne man f.eks. sy nogle dækkeservietter. Modellen på billedet er lavet med de nye Just Red stoffer fra Zen Chic, som man bl.a. kan købe hos Quipa.
Anvisning med masser af billeder kan findes lige her.
Til modellen er der brugt en Mini Charm Pack. Det gør processen nemmere og hurtigere, når man ikke skal skære x-antal kvadrater, men man kan selvfølgelig også bare dykke ned i resteposen og finde stof, som er stort nok til at skære ud i et kvadrat på 2,5 tomme.
Jeg føler mig helt fristet til at gå i gang, men jeg er ved at sy toppen til min quilt med Kaffe Fassett stoffer sammen, så det må jeg hellere fortsætte med.