Parttime Perfectionist

Jul i marts

Det har jo været marts i en lille uges tid. Og nu lader det da til, at vi endelig er sluppet af med regn og, især, blæst. Det har varet så længe med, i hvert fald meget mindre vind, at min mand er begyndt at snakke om at vaske vores vinduer.

Det er meget længe siden det er blevet gjort, men heldigvis er vi ikke de eneste her i byen, som har vinduer, som, meget af tiden, ser ud som om de er sandblæste.

Hos den lokale blomsterhandler er der også tegn på, at foråret er på vej.

Alligevel har jeg siddet og kigget på jul - noget som jo, på denne tid, er aldeles uinteressant, synes jeg i hvert fald. Men jeg lånte december-nummeret af BoligLiv på biblioteket, fordi jeg gerne ville se den reportage om julen hjemme hos Papirkalas. Jeg følger Nanna på Instagram og har også købt en af hendes fine rosetter.

Det var til julen 2018. Sidste år kunne jeg ikke finde den, da jeg skulle pynte op. Men da vi pakkede sammen igen, dukkede den heldigvis op.

Jeg blev, til min overraskelse, vældig inspireret, mens jeg bladrede. Og så er det jo smart med kamera i mobiltelefonen.

Bladet har ligget og ventet på, at jeg skulle få "tid" til at kigge i det. I onsdags skulle det "pludselig" afleveres igen, så derfor måtte jeg have kigget i det, i en fart.

Der er heldigvis længe til jul og før det bliver det, har vi både forår, sommer og efterår foran os. Der er heldigvis nok at glæde sig til. Og så sidst på året, begynder man, på magisk vis næsten, igen at glæde sig til det bliver jul.

Færdig!

Den første (?) brødserviet lavet af en af de kasserede blokke fra Hannah's Garden Quilt, er blevet færdigt.

Alt i alt er den ikke så ringe endda, men der er et par ting, som kunne have været udbedret. På billedet er det særlig tydeligt, at jeg ikke har fået markeret quiltelinjen i et af de ternede felter i samme afstand fra sømmen som de andre steder. Det kan rettes.

Men jeg må lære at leve med, at stoffet ikke har ligget helt glat og lige, da jeg syede lukkekanten på. Det trækker til højre et par steder. Jeg håber dog, at jeg glemmer det, når servietten kommer i brug. Det generer mig så meget, fordi jeg havde opdaget det, et andet sted, undervejs, mens jeg syede den på, på maskine. Jeg må sørge for at sætte nogle knappenåle i, så delene bliver holdt sammen, mens strimlen bliver syet på.

Til bagside har jeg brugt et stof, som jeg (også) har haft liggende i årevis. Jeg er dog helt stolt af, hvor god jeg er blevet til at få syet af det, i stedet for bare at have det liggende "til pynt". I en skuffe eller kasse, hvor det kun er mig selv, som ser det en sjælden gang.

Den kunne bestemt have været bedre, men jeg har jo også et par blokke til, som kan omsættes til en brødserviet. Jeg er godt tilfreds med, at jeg endelig har fået en serviet, som passer til en brødkurv, som vi normalt kun bruger til "pænt", fordi den er for stor til daglig brug, hvor vi kun er to.

I al den tid vi har ejet den, har der bare været brugt et sammenlagt viskestykke, som lå i den, i butikken, hvor jeg købte den, og som også passer rigtig fint til den, i farve. Men det bliver da dejligt at have noget at skifte med. :-)

Godt brugt

I går besøgte vi min mor. Vi skulle bl.a. have været ud at kigge på en ny sofa til hende. Det blev nu ikke til noget, for energien var ikke rigtigt til det.

Men den dag hun har en ny sofa, så skal jeg sandelig også sy en ny sofapude til hende. For denne her kan man vist godt sige er slidt op. Dvs. bundstoffet fejler faktisk ikke noget, men anemonerne, som er syet over pap og, som det fremgår, af silke, har ikke klaret årene lige så godt.

Det er sikkert også mindst 20 år siden jeg har syet den. Den står normalt med bagsiden udad. Men det hjælper nu ikke så meget, for en af sømmene der, er gået op.

Monteringspuden må være en nogenlunde god kvalitet, for den fejler i grunden heller ikke noget. Jeg må til at tænke lidt over, hvordan det nye betræk skal sys. For det bliver ikke franske anemoner i silke over pap, som skal pynte på det næste!

Hold fast, det er svært!

I en æske, som står ved mit sofahjørne, er der flere strandede eller ufærdige småprojekter. Et af dem er dette. Et stykke, som skal bruges, når man skærer brød, så man ikke holder på det med de bare hænder. Og i disse virustider er det jo slet ikke en dårlig idé.

Jeg købte kittet i Skals for snart mange år siden i 2014 faktisk. Teksten fik jeg nogenlunde hurtigt broderet (selv om jeg kan huske, at det fik lov at ligge et stykke tid, efter, at jeg var nået til HOL) Men oppe langs den øverste kant skal der broderes en række picoter - én i hver farve.

Jeg vidste ikke, hvordan man syr dem. Det gør jeg nu, takket være Lisbeth. Men kun i teorien, for jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gøre det i praksis.

Nu vil jeg gøre et nyt forsøg. Med et øvestykke, hvor jeg bruger et entrådet broderegarn, for det er nemlig DMC garnets flertrådighed (nyt ord! :-)) som er problemet. Jeg "farer vild" i de mange tråde, når jeg skal have nålen op og ned over den midtertråd, som man skal "væve" hen over.

Hvem ved, måske kommer der snart et indlæg om et færdigt stykke...

Romber i rækker

For nogle dage siden fik jeg kigget på mine romber. Jeg har egentlig bare syet løs, uden at have nogen rigtig forestilling om, hvor mange romber og rækker, der skal til. Jeg vidste kun, at rækkerne skulle have en vis længde og at der nok skulle laves lidt flere romber klar end dem jeg allerede havde.

Det sidste fik jeg gjort noget ved i sidste uge og i går fik syede jeg et par rækker sammen. På maskine. For godt nok synes jeg, at det er hyggeligt at sy romberne sammen til rækker, i hånden, men jeg har for længe siden bestemt, at når de skal samles til et større stykke, så skal det foregå på maskine.

Jeg riede de to rækker sammen, før jeg syede dem, for sømmerummene er ikke 100% nøjagtige. Det gik fint, og som man kan se på billedet herover, så blev det også rimeligt nøjagtigt. Nogle steder.

For andre steder er det sandelig knap så godt. Jeg må lige have fundet ud af, om det ikke godt kan blive bedre. Det håber jeg, for det er nu lige en tand for unøjagtigt, dette her.

Men bortset fra den svipser, så er det fint at se rækkerne syet sammen og jeg er også godt nok tilfreds med det ellers. Også selv om der er to gule lige over for hinanden. Men det kunne ikke undgås.

Mandagsmosaik

1. Read, 2. Untitled, 3. The Argory, 4. Tristan en Isolde, 5. Untitled, 6. Vintage things, 7. Vintage Books, 8. Die Moorsoldaten, 9. IMG_9733

Søndags sang til godnat

Aftenens godnatsang er lidt for "livlig" som godnatsang. Men da jeg i tirsdags hørte, at Jahn Teigen er død, så var jeg ikke i tvivl om, hvilken sang jeg ville spille i aften. 

Jeg elsker Do re mi, som jeg sågar har på en singleplade. Sangen var Norges bidrag til Melodi Grandprix i 1983. Den fik 53 point og dermed en 9. plads. Man kan undre sig over, hvorfor den ikke vandt, når Ding-A-Dong (gad vide, om ikke det er den suverænt værste tekst nogensinde??) kunne vinde i 1975...

Dette er fra Melodi Grandprixet - jeg er helt vild med farven på guitaren. :-)

Sov godt, alle sammen!

Slow stitching

I går var det udpræget syvejr. Regn, kulde og blæst. Mon det nogensinde holder op med at blæse?

Jeg kom i gang med brødservietten, men gik nu også ret hurtigt i stå igen. Jeg fik kun quiltet lidt mere efter billedet blev taget.

Men i dag vil jeg gøre det færdigt. For DMI lover også fint syvejr i dag. Dog med knap så meget regn, som i går.

Jeg tænker lidt frem og tilbage over lukkekanten, men jeg tror, at den skal være rød. Jeg synes, at blokken er blevet lidt fimset, de to sæt kvadrater, som jeg har sprættet af, gav noget mere farve til det hele.

Jeg vil desuden skære en centimeter af kanterne, for jeg har været lidt for generøs, da jeg bestemte mig for størrelsen på dem. Det er lige før det er blevet til en lille dug. :-)