Dagens indlæg skulle egentlig have handlet om bagsidestoffet til min Kaffe Fassett quilt. Men undervejs gik det op for mig, at jeg faktisk ikke har lavet et indlæg om toppen, som er syet færdig.
Det skal da være i den rigtige rækkefølge, så her er den færdige top. Jeg er aldeles glimrende tilfreds med resultatet.
Jeg synes, at jeg har fået farver og mønstre nogenlunde godt fordelt. Og så er jeg stærkt imponeret over, hvor skarpt hjørnerne mødes, langt de fleste steder.
Størrelsen blev ca. 112 x 148 cm, så det er et fint "slumretæppe" til sofaen. Hvor det også passer helt fint med de blå og grønne farver.