for øjnene, siger man jo. Hvis det er sandt, så bliver bagsiden på min quilt med Kaffe Fassett stoffer, rigtigt god at kigge på.
I mandags kom den Kona Cotton, som jeg havde bestilt hos Helene Juul. Jeg havde kigget på mit farvekort og fundet ud af, at farven Parot, ville være ideel. Og den havde hun, så det var jo heldigt.
Jeg er meget glad for mit farvekort. Men selvom man kan se farverne helt nøjagtigt på kortet, så er der alligevel forskel på et frimærkestort stykke af stoffet og så 1,25 m. :-D
Det passer dog fint til de stoffer, som jeg har fundet til at øge bagsidestoffet med. Så det skal nu nok blive godt. Jeg skal bare have lavet en rigtig god plan for, hvordan jeg skal "fordele" de mønstrede stoffer. Jeg har en idé, men jeg tror alligevel jeg vil kigge lidt mere på det, før jeg går i gang med rulleskæreren.