Jeg har - i lang tid, for jeg gider stadig ikke rigtigt strikke, været i gang med at strikke til min nevøs datter, som blev født i december. Jeg strikker, fornuftigt nok, ikke i de mindste størrelser!
Den body, som jeg begyndte på i januar, er tæt på at være færdig. Der skal sys en sidesøm og strikkes lidt kanter her og der. Jeg endte med at begynde forfra i det rigtige mønster, så også derfor har det trukket ud med at blive færdig med den.
Men jeg blev også distraheret af Karens kyse fra PetiteKnit, som jeg så et billede af på Instagram. Og eftersom barnet jo hedder Karen (efter min mor) så måtte jeg da også strikke Karens kyse til "min" Karen. Jeg havde et bundt Yaku fra CaMaRose, som egentlig hører til et projekt, som er strandet og som ligger helt nede på bunden af strikkekurven. Det passede nogenlunde med strikkefastheden.
Så det var jo bare at gå i gang. Det skulle et par forsøg til, før jeg mestrede smock-strik, men da først jeg havde knækket den kode, var det ikke så svært. Lidt svært at få pænt, men det skulle gerne ændre sig, når den bliver vasket.
Til gengæld fik jeg store problemer, da jeg skulle strikke hestetømme-snoren. Efter tre forsøg opgav jeg. Garnet deler sig alt for nemt, så det blev utroligt grimt, uanset, om jeg havde øjnene på strikketøjet hele tiden (og det var dæl'me kedeligt!)
I stedet hæklede jeg en snor med dobbelt garn. Det var heller ikke helt nemt, men det blev dog pænere. Jeg er ikke helt tilfreds med den, men jeg gider ikke bøvle mere med det!
Jeg morede mig dog meget, da jeg spurgte den strikker, hvis billede jeg havde set, om hvor lang hun strikkede hestetømmen, for den (vitale, synes jeg) oplysning mangler i opskriften. Hun havde først læst de 3 m, som hestetømmen skal strikkes over, som 3 meter!
