Disse fine blomster er lavet af papir og æggebakker.
Hvis man har materialerne i huset og kunne tænke sig at prøve at folde en blomst eller to, så er anvisningen til, hvordan man gør her. Teksten er på svensk, men der er gode billeder længere nede, hvis man skulle blive i tvivl om noget.
Helena Lyths blog er i det hele taget en guldgrube for dem, som kan lide at lave det som på svensk kaldes for pyssel.
Der er også disse fine etiketter, som man kan bruge som bordkort til påske. Nu er det nok ikke nødvendigt i år, men selv om man kun holder påskefrokost sammen med dem, som bor i samme husstand, så kan man jo godt dække et fint bord. :-)