Temecula Quilt Co. har i det meste af april lagt en lille blok ud på deres Instagram profil. Jeg har længe haft lyst til at sy noget af reproduktionsstoffer, så det var jo oplagt, at gå i gang med dem.
Jeg har syet 12 af de, indtil nu, 26 blokke, dels fordi jeg først opdagede blokkene, da der allerede var lagt 4-5 stykker ud og dels fordi jeg ikke har haft lyst til at sy de sidste dage. Men jeg har bestemt tænkt mig, at jeg skal sy flere af dem. Om jeg når at sy alle de 28, som kommer får vi se.
På billedet er det min version af Churn Dash blokken. Den er jeg glimrende tilfreds med, selvom den nederste kant ikke er helt skarp. Blokkene er kun 3½ tommer (omregnet til centimeter er det 8,75), så derfor er jeg glimrende tilfreds! :-)