tekop, har jeg ønsket mig siden søndag, hvor jeg så lørdagens afsnit af Badehotellet, som TV2 for tiden genudsender. Jeg er stadig ikke så imponeret over hverken manuskript eller skuespillerpræstationer, men jeg er vild med scenografien. Jeg synes, det er så fint, det hele.
Og i søndags opdagede jeg så, at Max Berggren, spillet af Ander Juul, drak te af en ualmindelig pæn kop. At det var Aluminia var jeg med det samme klar over. Lidt googling gav resultatet, at det er stellet Guldregn designet af Harald Sloth-Møller i 1902.
Jeg kunne også samtidig se, at det ikke bliver nemt at finde en tekop, så det bliver måske til et ønske, som ikke kan opfyldes. Men fin, det er den da! Og jeg vil da oprette en annonceagent på Den blå avis. Så må vi se, om det på et tidspunkt giver pote. :-)
Lige nu er der en kaffekop til 400 kr., så det kan også være, at det bliver prisen, som sætter en stopklods for mit ønske, hvis der skulle dukke en tekop op.