I aften skal vi høre en af de smukkeste sange med Tom Waits.
I morgen er det Memorial Day i USA. Og samtidig er antallet af dødsfald pga. coronavirus tæt på at runde 100.000. Som Chris Cuomo så smukt siger det, så er tanken bag Memorial Day, at man mindes de mennesker, som ofrede sig for deres land. Nu kan man tilføje de mennesker, som er døde af coronavirus til de mange, som døde i de krige, som USA har været involveret i, i løbet af landets historie. Og man kan ære de mennesker, som har ofret så meget for at holde andre i live.
Selv om teksten i sangen handler om noget helt andet, nemlig om at være fattig og hjemløs i Los Angeles, så synes jeg, at den er så passende som godnatsang i aften. Og den tekst er bl.a. en af grundene til, at Tom Waits også skulle have Nobels litteraturpris!
Sov godt, alle sammen!