I weekenden havde jeg vældig lyst til at sy, men gad ikke komme til at skære ud til et eller andet projekt. Så jeg kastede mig over lidt Quilt-As-You-Go, teknikken, hvor man syr stof(rester) ned på et stykke mellemfor.
Det er en genial metode, både fordi man (næsten) bare kan gå i gang, det kræver ikke mange forberedelser, og fordi man kan få udryddet nogle af de mindste rester. Og - ikke at forglemme - rester af vat/mellemfor.
Jeg forsøgte, forgæves, at sy noget, som ikke straks skreg Jette. Men det gør de nu begge to. Jeg er stadig, omkring 30 år efter, at jeg begyndte at sy patchwork for alvor, ikke god til at vælge det "usikre". Men i begge tilfældene havde jeg dog bestemt, at de, hver især, skulle være i samme farve, stort set. Så det blev jo lidt vaskeligt at gøre dem "farlige". Fælles for dem er dog, at de er syet i farver/stoffer, som jeg sjældent bruger.
Men det blev da ganske godt. Teknikken er som sagt smart, det eneste, som kan give lidt besvær, i hvert fald gør det, det for mig, er, når man skal klippe strimlerne til, så de passer i størrelse det til foregående man har syet. Så hænger min saks altid i vattet. Og så har jeg sommetider lidt svært ved at afgøre, hvornår jeg skal slutte med at quilte Underligt nok, for jeg har ellers et upåklageligt øjemål.
Det er lidt vigtigt, hvilket man kan ane på den blå stump. Her kan man nemlig se lidt af den sidste stikning jeg syede, før jeg syede det allersidste stykke på. Og der, på det allersidste stykke, kunne jeg til gengæld godt have lavet endnu en stikning!
Det gule stykke skal blive til en coaster - en af dagene - mens det grønne skal blive til et etui med lynlås - engang, når ånden kommer over mig til at lave det.
Svetlana Sotak har nærmest gjort teknikken til sin og hvis man ikke er helt fortrolig med den, så har hun lavet en lille video, som ligger på Instagram, og som viser, hvordan man gør.
Jeg skal bestemt også sy mere, og næste gang vil jeg prøve at eksperimentere med en anden farve quiltetråd. :-)
Comments