« June 2020 | Main | August 2020 »
Via fabric mutt
Heidi Staples, som skriver bloggen fabric mutt har holdt pause fra de sociale medier i sommer. Men i sidste uge var der nyt fra hende igen.
Anvisning til hvordan man syr quilten med knapper findes via linket under billedet.
Klikker man på linket i teksten kommer man, i første omgang, til det samme indlæg, men fortsætter man nedad vil man bl.a. komme til et indlæg, som handler om, hvordan Heidi Staples organiserer sig i sit syværelse. Der er mange gode idéer.
|
Og det skal da fejres her på bloggen. Med at jeg viser nogle ufærdige broderier, som jeg fandt, da jeg, for 3 uger siden, kiggede i en kasse med rester af hørlærred, som jeg bl.a. har købt hos Broderie Moderne, og altså også broderier, i forskellige stadier af ufærdighed. Og så en enkelt, som var blevet helt færdig.
Det samme kan man absolut ikke sige om dette her. Det er jeg ikke kommet særligt langt med.
Hvilket man jo tydeligt kan se, når man ser diagrammet. Men jeg vil rigtig gerne lave det færdigt, for farverne er da bare få fine.
Valmuerne mangler jeg ikke så meget på. Jeg har også et med kornblomster, som, så vidt jeg husker, ikke er så tæt på at være færdigt, som dette her. Men allerede dengang jeg gik i stå, for 12-15 år siden, havde jeg svært ved at se til at brodere på hørlærred med 12 tråde pr. cm.
Jeg vil gerne gøre begge de her færdige, men jeg må have et sæt med lupper til at sætte på mine briller, før jeg kan gøre noget ved det. De vil også gøre det meget nemmere at brodere Peters jul færdig.
Til gengæld vil jeg ikke gøre mere ved dette her. Det skal forblive som det er, først og fremmest fordi jeg ikke fandt diagrammet til det. Det foresvæver mig, at jeg fandt det i det tyske blad Brigitte, som jeg holdt fast i flere år. Men jeg synes faktisk også, at det er fint som det er. Jeg overvejer at lade de løse tråde blive siddende.
Det bliver bare ikke nemt at finde en ramme, som passer i mål. Men man kunne jo indfælde det i et stykke stof, som har et bedre standardmål i forhold til rammer. Jeg har fundet et sted, som sælger de mest fantastiske rammer, til priser, som ikke er helt ubetalelige.
|
Det er jo sommer. Så nu skal sommerquilten være færdig. Så kan det måske give en illusion om godt vejr, når den engang er klar. Jeg håber, at jeg når det inden sommeren (årstiden!) er ovre.
I går fik jeg mig taget sammen til at stryge/presse toppen. At stryge er noget af det værste jeg ved, så derfor er det at stryge en quilttop faktisk det værste jeg ved, ved at sy patchwork. Jeg satte strygebrættet i lavest position, så kunne jeg nemlig sidde ned til det. Min ryg vil helst ikke så gerne være med til at stå op ret længe ad gangen.
Men det gik også fint. Jeg bruger mit uldunderlag, det er lidt uhandy, fordi det er noget større end strygebrættet er i bredden, men det går nu. Jeg kunne godt tænke mig et aflangt underlag, men de koster jo en mindre national formue, så det bliver vist ved drømmen. :-) Så tit bruger jeg alligevel ikke mit strygebræt, når jeg syr.
Jeg gav mig til at stryge toppen fra forsiden, lige før vi skulle spise til aften. Men jeg gik nu hurtigt bet i det, så jeg skal have det gjort her i formiddag.
Så om ikke så længe kan det stykke fleece, som skal bruges som bagside, blive flyttet fra gyngestolen, hvor det har ligget i et par måneder og ventet på bedre tider. Og om lidt længere, kan jeg komme til at skære lukkekant af det perfekte stof, som jeg købte hos Helene Juul til lukkekant for adskillige år siden.
Jeg har to stk. Fat Quarter og jeg troede faktisk, at de begge lå her, men det gør de ikke, så jeg må nok ud at lede lidt efter den anden.
Men det bliver først, når jeg har fået samlet quilten og knudequiltet den med det røde DMC garn, som jeg heller ikke lige kan huske, hvor jeg har gjort af. Det er ellers ikke så længe siden jeg købte det. :-)
|
Fredag var vi på en lille udflugt, som gik til Ulfborg*, via Lemvig, Bækmarksbro og Vemb. I Bækmarksbro var vi hos Kræmmergård og på vejen tilbage mod Vemb fandt vi en grøftekant, som ikke var blevet slået for nylig. Så endelig fik jeg en buket med blåklokker.
De var lidt rynkede, da vi kom hjem med dem, for vi havde ingen vand med. Men de blev fine igen, da jeg klippede lidt af stilkene, før jeg satte dem i vand.
På den anden side af vejen var der kaprifolium. Men, som det ofte er tilfældet, så var mange af blomsterne ved at falde og dem, som lige var sprunget ud, sad meget højere oppe. Men det lykkedes mig da at få en lille buket med hjem.
Det blev til en endnu mindre buket, da jeg søndag aften ville have nogle af vores New Dawn roser ind. De var stort set alle sammen afblomstrede og blæsten har desuden været meget hård ved busken.
De helt overvældende mange knopper, som sad allerhøjest oppe (over stakithøjde) er blevet svedet af vinden, så de er faktisk døde.
Men der var da lige en enkelt knop, som har foldet sig ud, efter at den kom ind i varmen.
I går stod Mogens så smukt i morgensol. Dvs. det var nu formiddag, men det giver jo ikke det samme smukke bogstavrim. Som jeg elsker næsten lige så højt, som Ekstra Bladet gør. :-)
Ringen i vindueskarmen skyldes for øvrigt også en metalgenstand, som var våd. En underskål til en potteplante.
Det er en dejlig tid lige nu. Og vi har altid en saks i bilen, når vi er ude at køre, for her omkring er der ikke meget at komme efter.
Vores grøftekanter består mest af af græs og lidt rød- eller hvidkløver. Lige nu er der også blåklokker flere steder, men når kommunens folk er færdige med at holde sommerferie, så er deres dage nok talte.
Man kan absolut ikke beskylde Lemvig kommune for at være særlig grøn eller miljøbevist. Hvilket er temmelig ironisk, når byen skal huse et Klimatorium.
* I Ulfborg var jeg hos Beckers farvecenter (som jeg aldrig har lagt mærke til, at man kører lige forbi, når man kører gennem byen. Hvilket vi af og til gør, når vi kører til Arrild eller Ribe).
Jeg fik nogle farvekort og jeg fandt en farve, som jeg vil male skabet med. Så kan den grimme rand fra en emaljekande, som ikke var helt tæt, endelig blive fjernet.
|
1. Lin Fengmian (1900-1991) - 1960s-1970s Lotus Pond (Christie's Hong Kong, 2010), 2. day 249, 3. Jian Guo Xu (1951- ) - 1987-90 Waiting Room (Private Collection), 4. Clippings, 5. Chen Baoyi (1893-1945) - 1930 Portrait of the Artist Guan Zilan (National Art Museum of China, Beijing), 6. Full Tilt Boogie Journal, 7. majo1, 8. Chen Chi (1912-2005) - Central Park, New York City (Private Collection), 9. Lin Fengmian (1900-1991) - Still Life (Sotheby's Hong Kong, 2008)
|
Navnet på denne sang dukkede op i mit hoved, da jeg gik ind på YouTube for at finde aftenens godnatsang.
Jeg havde helt glemt den, men den dukkede nok op, fordi jeg tænkte, at det skulle være noget med regn, så det passede til dagens vejr. Og i Georgia regner det nok også af og til. Lige nu måske i overført betydning, fordi der igen er stigning i antallet af coronasmittede.
Hør den, for den er så god med Randy Crawford!
Sov godt, alle sammen!
|
I de sidste 10-12 år har jeg, fra tid til anden, begrædt, at denne lampe ikke længere kunne lyse. Forleden kom den ned fra soveværelset, hvor den har henslæbt tilværelsen i adskillige af de 10-12 år. Jeg ville prøve, om jeg i det mindste kunne skaffe mig af med efterladenskaberne efter den beboer, som flyttede ind for nogle år siden.
Der er et lille bitte hul, der hvor ledningen går ind i foden. Og det var stort nok for en edderkop til at komme ind. Desværre opdagede den for sent, hvor dum den beslutning var. Så efter et stykke tid var der jo ikke andet at gøre end at lægge sig til at dø, for der var ikke gået noget som helst i det spind, den havde lavet.
Nu hvor jeg havde lampen nede, tænkte jeg, at jeg da lige kunne prøve igen, om den virkelig ikke kunne lyse. Det kunne den ikke. Det var jo ærgerligt, men jeg tænkte, at jeg da også lige kunne prøve med en pære, som jeg vidste duede. Og så duede lampen sør'me også lige pludselig.
Jeg må jo have brugt en pære, som var sprunget, da jeg i sin tid testede den. Og hvis jeg ikke, denne gang, havde prøvet med en anden, så ville jeg stadig leve i den tro, at den ikke længere kan lyse. :-D Nu er den døde pære, som har ligget i en skuffe i adskillige år, blev smidt ud.
Jeg havde faktisk leget med tanken om at tage den med til vores elektriker og høre, om de kunne finde ud af noget. Min søster og svoger havde overvejet at skifte deres Le Klint gulvlampe ud, den holdt også pludselig op med at lyse, men de tænkte, at de da også kunne høre, om det var noget, som kunne repareres. Og det kunne det. Endda for en slik. Men jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det samme!
Nu vil jeg i stedet købe en ny skærm til lampen. Den fine, som den havde, da jeg købte den, er desværre blevet utrolig falmet, så der må en ny til. Jeg overvejer en æblegrøn fra Pink Rose lamper. Det kan blive så flot på en kommode i vores soveværelse, når vi engang bliver færdig med at rydde op/ud deroppe.
Edderkoppeliget og dens bolig må jeg nok desværre leve med. Jeg har prøvet med ståltråd og også med at skubbe ledningen ind, så den måske kunne fange noget af det, men den flyttede sig i den helt forkerte retning. Måske kan jeg finde en eller anden meget tyndt slange, som kan Gaffa-tapes til støvsugerrøret og få det ud på den måde. Men ellers må det bare blive, hvor det er.
|
I går fik jeg mig endelig taget sammen til at finde noget stof, som kan bruges til kanterne på stykket med tumblere. Jeg har en pose stående med stoffer, som jeg skal bruge til de vindmølleblokke, som jeg mangler at sy, og deri var der mange gode, også nogle af dem, som jeg har brugt i forvejen. Så det var helt skønt.
Heldigvis mangler jeg kun at sy de halve tumblere sammen i enderne, på stykket her. Resten af vejen skal jeg sy dem til hver enkelt række. Det var nemlig ikke helt nemt at få det pænt og nøjagtigt, når jeg skulle sy dem til hele stykket. Jeg forestiller mig, at det bliver noget nemmere, når jeg bare skal sy en til hver ende af en række.
Nu får vi se. Jeg har i hvert fald hygget mig gevaldigt med det, selvom det var lidt bøvlet.
|
Fra mandag til onsdag var vi i Vejle. Langt om længe skulle vi se, hvordan Bolette og Jakob har indrettet sig i deres nye lejlighed, som vi kun har set, da de blev tilbudt den i september sidste år.
På vejen hjem var det meningen, at vi skulle gøre flere stop. Men det blev kun til tre. Til gengæld fik vi noget godt med hjem alle tre steder. Første stop var ved en pluk-selv mark et stykke fra Vejle.
Her var der morgenfruer, så jeg oppe fra den vej, som vi kørte på. Vi skulle dreje, så vi kom til at køre langs med marken, men det var ikke til at se, hvor man skulle parkere for at komme derind. Vi vendte og kørte tilbage og parkerede ved det firma, som lå lige ved.
Det var heller ikke det nemmeste at få klippet en buket, for der var ikke blevet luget for nylig, så ud over, at blomsterne var filtret ind i hinanden, så skulle man også slås med både vikke og hønsetarm. Det sidste har Vorherre skabt i vrede!
Helt galt gik det dog, da jeg skulle betale. Man kunne betale med Mobile Pay og det var jo fint. Men når jeg tastede nummeret ind (hvilket blev noget besværliggjort af, at det var temmelig svært at se, hvad der foregik på telefonens skærm) fik jeg bare at vide, at nummeret ikke fandtes blandt mine kontakter. Og det vidste jeg da godt. Det havde undret mig meget, hvis det var. Men videre kunne man altså ikke komme, selv om jeg forsøgte et par gange. Til sidst, da det også begyndte at regne, ringede jeg til min mand og hørte, om han skulle have 35 kr. i kontanter. Det havde han tilfældigvis og heldigvis.
Resten af turen gik uden de store problemer. Jeg fik et stykke (to) stof til et nyt forhæng til et bord hos Stof og stil. Og hos min mor fandt vi en gryde, som vi kunne arve. Den gryde vi bruger til at koge kartofler i, er blevet noget rusten i bunden. Min mor har fået mad udefra i et par år, så hun laver ikke længere mad selv.
Det eneste, som var skuffende, var at vi var forbi ikke mindre end to bagere, så havde lukket tidligt pga. ferie. Og Møltrups mad i Aulum havde helt lukket. De trængte også til ferie.
Men jeg er da glad for, at det lykkedes at få betalt for morgenfruerne, for de står jo så flot i min "gamle" italienske kande.
|
Eller manglen på varme. Hvis man har brug for lidt sommerstemning, mens man syr, kunne man kombinere de to ting ved at sy denne quilt med skiver af vandmelon.
Quilten er designet af Suzy Williams (og det er Scrappy, som kontrollerer om quilten lever op til alle forventninger!)
Via linket her kan man finde gratis beskrivelse - der er desuden en video, som viser, hvordan man sy kurver på en smart måde.
|
