For nogle uger siden gjorde vi rent i et hjørne af vores stue, hvor der sjældent bliver gjort ret meget. For enden af min bedstemors gamle kommode er der så udmærket plads til adskillige billeder og rammer.
Et af billederne blev ikke stillet tilbage, for jeg tænkte, at det kunne se fint ud, sammen med det, som i forvejen hænger på væggene i vores forgang.
Det kunne det uden tvivl også, men jeg fandt nu aldrig ud af det. For i forbindelse med min lille reoloprydning dukkede der en æske op, som har stået helt upåagtet bag nogle andre billeder(!), som har stået foran reolen i flere år. Der blev selvfølgelig støvet af en gang i mellem, men jeg har ikke kigget i æsken i lange tider.
Jeg troede egentlig, at jeg vidste, hvad der var i den, men det skulle nu vise sig, at jeg tog fejl. Der var stort set ikke noget af det, som jeg troede var der i, men derimod en hel masse andet og det meste af det, var de rene skatte.
Blandt andet var der to kort med tryk af Sonia Brandes, som jeg engang har købt på Ribe kunstmuseum. Da jeg fik øje på det ene tænkte jeg med det samme, at det måske kunne være i den ramme, hvor rødbeden egentlig var. Som man kan se, så kunne det det. Undervejs var der flere gange, hvor heldet var med os, for ud over, at rammen og kortet passede sammen, så lykkedes det også at få bagbeklædningen af, uden at glasset knak. Det var ikke helt så nemt, som vi først troede. Nogle af de kramper, som sad i, knækkede, men stumperne fik senere lidt lærerens tyggegummi, så man ikke rev sig på dem.
Jeg var også heldigt med mit øjemål, da jeg skulle placere kortet (på bagsiden af rødbeden). Det blev nærmest perfekt.
Til sidst skulle det hele samles med gaffa-tape og den slags kræver både tålmodighed og også en vis portion held. Men efter en kort, men hektisk, kamp med tre stykker (der skulle ikke noget på den øverste kant) og en saks, blev resultatet ganske glimrende.
Heldet var ikke slut endnu. Da det billede, som hang der før, blev taget ned, skulle der fjernes et søm, som ikke kunne bruges. Men der sad et andet lige ved, meget mindre og det sad jo lige det helt rigtige sted!
Det er for øvrigt min oldefar og oldemors dørskilt, som hænger på væggen. Og nu må jeg have taget mig sammen til at sætte gåsemor ordentligt fast i den ramme, som hun har "boet i", i adskillige år.
Billedet som hang der før, var dette her. Jeg har - selvfølgelig - længe gerne ville have noget andet til at hænge på det søm. Men jeg kunne ikke komme i tanke om andre billeder, som passede lige så godt, som dette her.
Så sikke et held det var, at jeg fandt den ramme og det kort.
