var jeg hos øjenlægen til det årlige eftersyn. I forbindelse med undersøgelsen får jeg dryppet øjnene med hele tre forskellige øjendråber. Ud over, at de gør gavn ved undersøgelsen, så giver de mig desværre også et temmelig ringe syn. Det er nærmest som om man har flere lag cellofan for øjnene.
Pø vejen hjem skulle vi lige forbi den lokale Garant i Lemvig. Jeg skulle have et farvekort, for nu har jeg endeligt besluttet mig for, at vi skal have malet vores sofabord. I hvert fald bordpladen.
For mange år siden er der kommet nogle pletter på det. Jeg har en svag erindring om, at det måske var en tusch som lækkede. Farven er i hvert fald trukket helt ned i træet, så det eneste man nu kan gøre, er at stille et eller andet ovenpå stedet. Og det er jeg faktisk ved at være temmelig træt af. Min mand har aldrig været så stor tilhænger af malingsløsningen. Men nu har jeg taget beslutningen for os begge. :-)
Jeg tænkte, at det ikke kunne være så farligt bare at hente et farvekort, selv med "nedsat" syn. Men - jeg har aldrig været i butikken før, så jeg anede næsten ikke, hvor jeg skulle gå hen, da jeg kom ind i halvmørket. Da jeg gik lidt længere ind, fik jeg dog øje på disken og der kom også straks en, som gerne ville høre, hvad han kunne hjælpe med.
Det fortalte jeg og den flinke mand fandt straks et hæfte af en slags og spurgte derefter, hvilke farver jeg havde tænkt på, for jeg kunne også få nogle kort med, med de farver man ville have. Jeg sagde først, at det vidste jeg ikke helt, for jeg syntes det var håbløst at se på farver med mit ringe syn. Men da jeg vidste, at det skulle være grå, så sagde jeg det. Og vi gik over til væggen med farveprøverne. Hvor han gav sig til at hive ned "af alle hylder" med grå, og, syntes jeg, også hvide, men jeg tilskrev det igen mit ringe syn.
Jeg kiggede selv på nogle blålige, for jeg vil også have malet mit gamle skab fra min svigerfar. Det har også fået en plet, den kender jeg dog oprindelsen på.
Da jeg kom hjem studerede jeg det forskellige jeg havde fået med hjem, stadig gennem lagene af cellofan. Og tænkte, at der var en af de grå, som var særligt fin. Det viste sig, da jeg læste navnet på den, at det var en af de blå, som jeg selv havde valgt. :-D
Jeg havde dog ikke taget fejl, da jeg mente, at der var nogle af de grå, som så meget hvide ud.. Den som ligger bagved hedder Hvit Komfort.
Jeg fandt desuden også ud af, at havde jeg ikke fået kortene med hjem, så var jeg blevet skammeligt skuffet, For i kataloget (som jeg vil kalde det) var der ikke én farve jeg ville have brugt til mit sofabord.
Faktisk er der ikke en af dem, som jeg ville male noget som helst med i mit hus. Der er bestemt nogle pæne i mellem, men jeg er ikke (og bliver det sikkert aldrig, igen) klar til mørke farver på væggene.
Heldigvis var der en farve mellem de grå, som jeg synes om. Jeg har ikke fået spurgt min mand, om han er enig, men det håber jeg. Der er dog et par andre, som også kunne bruges, hvis det skulle være. Denne her ligner bare mest det, som jeg havde i mit hoved, da jeg tænkte på en grå bordplade.
