For et par år siden - tror jeg det var - gik jeg i gang med at sy disse tumblere - eller thimbles, som de også kaldes nu om dage. Jeg købte en enkelt pose med skabeloner, 100 stk. og havde egentlig ikke nogen plan for, hvad det skulle blive til, når jeg engang havde fået riet stof om dem alle.
Derfor har de ligget i en æske temmelig længe. Men forleden kom jeg på en idé. De skal blive til et pudebetræk, som skal "bo" i vores soveværelse.
Jeg blev inspieret af Carolyn Johnson, som jeg følger på Instagram. Hendes quilt har omkring 6.000 tumblere. Og de er noget mindre end mine. Kig endelig forbi, der er meget smukt at se på!
Comments