har været færdigt i en måneds tid. Og jeg har haft så meget glæde af det allerede.
Jeg har før syet quilte (det er det jo rent teknisk ikke!) med fleece som bagside, men dette er det bedste resultat. Skjortequilten har også en fleecebagside, det er en plaid fra IKEA, men kvaliteten er ikke den samme, som fleecen fra Stof og stil.
Jeg er så godt tilfreds med det endelige resultat, heldigvis, for det har jo været meget længe undervejs. Jeg begyndte på det i 2014!! Toppen blev først helt færdig i år, men jeg er rigtig glad for, at jeg tilføjede en række både vandret og lodret. Det gav en meget bedre størrelse.
Næste lørdag skal vi, efter planen, holde årsmøde i Vesterhavsgruppen. Vi holder jo til på et plejehjem, dog langt fra beboerne, men som det ser ud nu, kan det vist godt blive et spørgsmål, om vi får lov at komme ind. Men får vi lov, så skal sommertæppet med til Show and Tell!