Via Suzy Quilts
Hvis man elsker at håndquilte - gerne med store sting, så er denne løber lige i øjet.
Anvisningen via linket er til en løber syet af to stykker stof plus mellemfor, men det er jo ikke svært at lave toppen af diverse strimler. Denne er syet med hør, double gauze (jeg ved simpelthen ikke, hvad man kalder det på dansk, men det minder om ostelærred, blot er det i to lag) og poplin.
Man skal selv bestemme sig for, hvor stor ens løber skal være, altså hvordan man vil have den til at "dække" det bord, den skal ligge på.
Ud over anvisninger til, hvordan man syr selve løberen, er der også en lille tutorial midtvejs, som viser, hvordan man øger sit mellemfor, hvis det man har, ikke er langt nok.