(Peters) jul. Der var dog ved at opstå lidt panik. Jeg fandt ikke broderiet der, hvor jeg mente det skulle være. Men heldigvis fandt jeg det, da jeg ledte efter noget andet. Ellers havde jeg såmænd stadig ikke fundet det. For jeg havde totalt glemt, at jeg havde lagt det der, hvor jeg fandt det.
Billedet herover er taget d. 16. oktober. Siden jeg har fået sættet med luppe til at sætte på brillerne er det gået meget hurtigere. Jeg har gjort det til et lille ritual, at jeg broderer på det hver morgen, når jeg sidder i min sofa og nyder stilheden (jeg står op adskillige timer før min mand...) Jeg er så glad for dem og jeg var simpelthen aldrig nået så langt uden mine forstørrelsesglas. :-)
Alene den venstre gardinside, havde jeg broderet og pillet op, mindst 3 gange.
Man kan vist godt se forskellen. :-)
Nu hvor jeg har en forestilling om, at det kan nå at blive færdigt til jul, er jeg begyndt at tænke lidt over, hvordan det skal ende med at se ud. Jeg har nemlig ikke plads til den afslutning, som er på originalen.
Én ting ved jeg dog allerede med sikkerhed. Jeg får ikke lavet de 20(!) stjerner oppe foroven. Jeg har tænkt, om jeg skulle lave 5 eller 6 midt på. Jeg synes, det er rigeligt med de 5, som skal være ude til højre.
Afslutningen ser sådan ud. Og bortset fra, at jeg altså ikke kan få plads til alt dette, så synes jeg også, at det giver broderiet en underlig proportion. Det bliver en mellemting mellem et ophæng og en klokkestreng. Men jeg har tænkt, at jeg måske skulle bruge God jul, som den tidligere ejer af diagrammet har tegnet ind. Jeg har dog spekuleret noget over, hvad hun mon har ment med de to tal, 76 og 86.
Bemærk i øvrigt, at der nederst står, at der skal bruges fire farver. I teksten står der kun tre. Og der er ingen numre. Det er jeg temmelig træt af, for jeg er faktisk sommetider i tvivl om, hvad det er for en farve jeg skal bruge til hvad. Jeg har også fundet en fejl i diagrammet.
Jeg er i hvert fald meget i tvivl om, om jeg skal bruge den blå, som jeg har købt til at brodere teksten med. Det er jeg ikke længere helt sikker på ...