Parttime Perfectionist

Det sidste jeg syede

i 2021 var coastere til de fire "børn", som ikke havde fået nogle. Der skulle jo ikke gøres forskel, når nu Emil havde fået et sæt. 

For at gøre det lidt nemt for mig selv, valgte jeg at lave dem i julefarver. Så behøvede jeg ikke spekulere over, hvilke farver jeg evt. skulle vælge til Rebecca og Tobias, som vi stadig har tilgode at besøge i deres nye fælles lejlighed (jeg har siden fået at vide af Tobias, at de gerne må være grønne. Det er Rebeccas yndlingsfarve, så det lyder jo rimeligt nok. :-)) Desuden havde jeg samlet nogle røde smårester fra i en pose, så det gjorde det også ekstra nemt.

De øverste er dem, som jeg syede til Jakob og Tobias.

Mens disse er til Rebecca og Bolette. Det var først da jeg tog billedet her, at det gik op for mig, at jeg havde sendt de forkerte med Tobias og Rebecca. Alt i alt synes jeg de blev ret fine. Men næste gang vil jeg lave dem lidt større (det er alle de andre jeg har syet) for det er lidt for besværligt at sy lukkekanten til i hånden, når de ikke er så store (4,5 tommer, ca. 11 cm).

Man kommer f.eks. nemt for tæt på hjørnet, når man begynder og slutter med at sy lukkekanten på. Og det kan give et værre bøvl med at få hjørnet pænt og samlingen lige så, når man syr til i hånden på bagsiden.

Baggrunden på det nederste billede kræver også et lille indlæg. Det er - endnu engang* - Anne Stange, som har ledt mig på afveje i julen. Jeg så den fine bog, som hun havde købt på en lille førjuls-tur til Sverige. Men mere om det senere.

 

 

* Til de, som evt. har fulgt linket og læst det gamle indlæg om Stig Lindberg platten, kan jeg oplyse, at jeg stadig ikke har fået købt den ophængningsfidus til at sætte bagpå. Jeg var ellers fast besluttet på, at det skulle gøres til denne jul...

Et etui med lidt forhindringer

I den sidste tid har jeg syet flere små projekter bl.a. et par etuier. Dette er et af dem. Designet af Minki Kim. Jeg er meget begejstret for hendes designs, men jeg har opdaget, at hun godt kunne bruge en korrekturlæser (som gerne må være god til matematik) til sine mønstre.

Jeg fulgte selvfølgelig mønstret. Og blev derfor temmelig overrasket over, at det var aldeles umuligt at få lukkekanten, som skulle skæres 20 tommer lang, til at nå hele vejen rundt.

Knapperne kom til at sidde lidt skævt, men det var jo ikke designerens skyld, det var udelukkende min egen skyld.

Senere slog det mig, at der var flere unøjagtigheder, som ville give et helt forkert resultat, hvis man helst vil sy i centimeter og kun har en lineal med centimeter.

Kig på udregningen for 13½ tomme og den for 13 tommer. Jeg er ikke særligt god til matematik, men selv jeg kan se, at der er noget helt galt der. Regner man efter bliver det kun værre!

 

Lieselotte er klar!

For første gang i rigtig længe - her taler vi om år - har jeg haft et sjal vasket og spændt ud. Sjalet Lieselotte, som jeg strikkede for endnu flere år siden, men som jeg syntes var for lille til mig selv, og som jeg derfor vil give til min mor, for jeg tror, at den vil passe hende lidt bedre. Det er ikke verdens største sjal, men det er dog blevet noget større efter at have været spændt ud.

Jeg synes, at det er blevet så fint! Det eneste, som jeg er lidt utilfreds med, er, at jeg er kommet til at hive i kanten, da jeg satte nåle i, især i venstre side, så der er nogle "udsving". Det er ikke meget, men højre side er jo bare helt lige.

Dette her var jeg til gengæld mere end utilfreds med. Jeg har lavet en fejl, som jeg ikke har lavet siden dengang jeg begyndte at strikke. Jeg glemte at hæfte en ende. Det gav et stort hul, men heldigvis løb de utøjlede masker ikke. Det var virkelig heldigt.

Det er absolut ikke blevet usynligt, men der er ikke så meget at gøre ved det. Her må jeg bare sige pyt!

Men heldet var ikke sluppet op. Jeg skulle selvfølgelig bruge noget af garnet til at redde miséren.

Jeg var temmelig sikker på, at jeg vidste, hvor det var, men jeg var forberedt på, at jeg godt kunne komme til at lede lidt længe. Det skulle jeg ikke. I en af de obligatoriske "fuglereder", som, på mystisk vis, opstår, når man lægger flere bundter garn sammen i en beholder, lå den lille smule, som var tilbage!

Jeg burde måske ligefrem overveje at købe en Lottokupon i denne uge!

Stjerner og prikker

Dette indlæg er det, som jeg ville have skrevet i fredags. Desværre lavede jeg ikke en kladde, det ville jeg have været glad for i dag, for jeg kan nærmest ikke huske, hvad det var jeg ville skrive. :-D

Men for nylig så jeg dette billede på Instagram. Og blev meget betaget. Det skulle jeg også prøve. Jeg bestilte skabeloner hos Hannes, som jeg syntes var for små og købte nye større hos Solvejg.

Det endte faktisk med, at jeg valgte dem, som var for små. For nummeret større blev for store.

Egentlig ville jeg også have haft en sort/hvid ternet baggrund, men jeg syntes i grunden, at det blev lidt for uroligt. I stedet bliver det hvidt med sorte prikker.

Jeg har ikke helt styr på, hvad det skal ende med at blive. Måske bare en brødbakkeserviet. Eller et pudebetræk. Det er ikke så vigtigt endnu. Det er heller ikke noget, som skal være færdigt til en bestemt tid.

Men jeg synes da, at det ikke er helt skidt! Og det svinder også lidt (meget lidt) i mine rester!

Hallo Monterings-Åge!

Hvor er du, når man har brug for dig?!? :-D

Jeg har efterhånden en frygtelig stak ufærdig strik liggende. Noget af det har jeg gjort færdigt (altså strikket færdigt!) for nylig, men der er også noget af det, som har ligget nogle måneder. En enkelt ting har endda ligget i flere år og kun manglet at få hæftet nogle ender.

Det er sjalet, som man lige kan ane til venstre i billedet. Lieselotte hedder det og jeg kan huske, at jeg havde noget besvær med at strikke det. Mønstret blev ikke symetrisk - eller noget i den stil. Da jeg endelig var færdig med det, var det for lille. Det er strikket af tre nøgler garn, jeg havde, så det kunne ikke blive større end det er.

For ikke så længe siden hev jeg det med ned oppe fra mit syværelse, hvor det havde ligget i næsten alle de år, der er gået siden det blev (næsten) færdigt. Jeg ville trævle det op og bruge garnet til noget andet og mere anvendeligt. Men det kan jeg alligevel ikke nænne. Så nu vil jeg få hæftet de 10(!) ender, vasket og spændt det op og så vil jeg give det til min mor, for jeg tror, at det er stort nok til hende.

De her er strikket i løbet af den sidste måneds tid. Den blå klud skulle være mit feriestrikketøj, men den blev færdig før vi tog af sted, i stedet havde jeg den limegrønne med. Til højre ligger to små håndklæder, som jeg har strikket hhv. før og efter vi var på ferie. Så jeg har da været flittig, synes jeg nok. Især i betragtning af, at jeg har haft en temmelig lang periode, hvor jeg ikke gad strikke overhovedet. Men det er, heldigvis, gået over.

Nu skal jeg altså bare have det gjort helt færdigt. Min undskyldning for, at jeg ikke er kommet i gang, er, at min yndlingsnål til strik, er forsvundet. Den sad i et af de ting, som skulle have hæftet ende. :-) Jeg kan kun finde nogle meget store nogle, som jeg ikke er så glad for at bruge. 

Fremskridt - eller noget

Jeg fik jo ikke gjort alverden ved mit broderi på ferien. Men siden vi er kommet hjem har jeg givet det noget mere opmærksomhed. Dvs. jeg har ikke været helt opmærksom nok. Mønstret lærer man selvfølgelig ret hurtigt udenad. Men - man skal ikke tro, at fordi man kan mønstret udenad, så kan man også hele broderiet udenad.

Det måtte jeg sande tidligere på ugen. Jeg broderede en række cirkler til venstre for den mørke. Uden at kaste et blik på diagrammet. Det kom jeg svært til at fortryde, for det skulle ikke broderes med den gule farve, som jeg var helt sikker på, at jeg skulle bruge igen. 

Jeg var nået næsten til vejs ende med selve cirklerne og havde også nået at lavet lidt af midten på en enkelt af dem, da jeg opdagede, at de skulle have været orange...

Så næste dags morgen brugte jeg 1½ time på at pille hele skidtet op igen. På billedet kan man stadig godt ane noget af fnulleret fra det, som blev pillet op (og kasseret, for uldgarn er det umuligt at pille op og genanvende).

Men siden billedet blev taget er jeg nået næsten lige så langt igen. Med den rigtige farve.

Feriesyning

Før vi tog på ferie i sidste uge, til Juelsminde, sammen med Bolette, Jakob og hans forældre, pakkede jeg en solid portion håndarbejde. Jeg havde Focus quilt blokkene med (dem fik jeg ikke gjort så meget ved, jeg havde glemt en papirsaks), en klud (strikket i et mønster, som jeg har opdaget, at jeg nu har brugt 5 gange! Så nu får det lov at hvile lidt!) den blev næsten færdig, mit nye fru Zippe broderi, som kom ud af pakken, men det var næsten også det, min Hannah's Garden Quilt (som jeg ikke fik gjort det mindste ved) og så tre Rose Window quilt blokke.

Dem fik jeg gjort færdig. Så langt som jeg kunne komme. Jeg havde nemlig bestemt, at jeg ikke ville bøvle med at finde stof til hjørnerne, før vi tog af sted, så derfor er de egentlig kun halvt færdige.

Det krævede, som man kan se, også en del overvejelser at finde stoffer til de tre midterstykker, som jeg havde fået klar nogle dage før.  

Jeg er udmærket tilfreds med dem, bortset fra denne, som jeg er lidt skeptisk over for. Det er egentlig ikke fordi, stofferne ikke passer fint sammen. Men den med de små roser passer så fint sammen med de grønne trapezer. Så jeg vil skifte roserne ud med noget andet. Den grønternede skal blive sammen med midten, det var en af de kombinationer, som jeg var 100% sikker på, da jeg fandt stofferne.

På vejen til Juelsminde var vi forbi Kølkær stoffer - det var lidt en omvej, men vi havde god tid! De havde Sandness Tynd Alpaca til 20 kr., fordi det udgår (hos dem, tror jeg) Det købte jeg et bundt af, og strikkede næsten en Ankers kyse, jeg mangler at strikke det ene hestetømmebindebånd færdigt og strikke det andet. Jeg duer ikke til at få det pænt, men her er der ikke så meget at rafle om, synes jeg. Jeg kunne selvfølgelig hækle snore, men jeg kan - alt andet lige - meget bedre lide hestetømmerne.

Poser til snavsetøj

I ugen der er gået har vi været på ferie i Juelsminde sammen med Bolette, Jakob og hans forældre. Inden vi tog af sted svor jeg, at nu skulle jeg have syet de poser til at komme vasketøj i, når vi er ude på tur. Jeg tænkte på det, da vi var i Arrild i april, men det blev også kun ved tanken.

Tåbeligt egentlig, for der var nok et kvarters effektiv sytid pr. pose. Stoffet er næsten vintage. Det er købt på Fanø i 2004, så vidt jeg husker, hos Speich design. Også så vidt jeg husker. :-) Jeg har aldrig rigtigt kunne finde ud af, hvad jeg skulle sy af det (poser til vasketøj stod åbenbart ikke så langt fremme i min hjerne...) så derfor er det blevet liggende. Jeg var meget begejstret for det, så jeg har haft over 1½ meter af det!

Jeg er blevet vældigt godt tilfreds med dem. Sådan da. For den ene af dem er dum i proportionerne. Det betyder sådan set ingenting, så kan der jo bare være mere i den. Den er skåret ud fra målene på en pose, som jeg har hængende i badeværelset med mine natkjoler.

Om jeg vil lave om på det, ved jeg ikke helt. Men der skal laves om på båndene. Jeg ville gerne have syet bånd til dem, men det var der trods alt ikke tid eller overskud til, før vi tog af sted, så derfor måtte jeg finde et alternativ. Det fandt jeg og blev svært begejstret for det.

Under en oprydning i en bøtte med bånd og den slags, fandt jeg en vindsel med det fineste grosgrainbånd i den smukkeste farve. Det skulle bruges.

Men - ud over at der ikke var nok til, at jeg kunne få til to bånd til hver pose, så viste det sig også, at det slet ikke egner sig som bånd i en pose, hvor det skal trækkes igennem en løbegang. Så uanset, om jeg havde haft nok til 4 x bånd, så ville det slet ikke fungere, hvis de også skulle trækkes mod hinanden.

Så jeg må have lavet syede bånd, når jeg får tid til at sidde ved symaskinen igen. Det håber jeg, at jeg gør i denne weekend, for vores ferie fortsætter et stykke tid endnu. :-)

Nyt broderi

fra fru Zippe. Da jeg var færdig med bien, syntes jeg, at jeg skulle have et nyt broderi pronto! Så jeg omsatte min mors dags gave fra min mand til dette, som er designet af Marlene Thorndahl og som skal ende som et penalhus.

Helt brillant, fordi jeg i den sidste tid, når jeg ikke har broderet, har syet det ene etui efter det andet, så her blev de to ting jo kombineret på fineste vis.

Jeg er ret imponeret over, hvad jeg har fået for pengene, for der er alt, hvad man skal bruge, på nær sytråd og knappenåle, når man engang er færdig med at brodere. Jeg forudser, at det kommer til at vare et lille stykke tid for mig. For, som jeg forudså, så er det småt kedeligt allerede. Jeg synes dog, at det er så fint, så jeg skal nok få det færdigt. Og når det får lov at ligge lidt, ind i mellem, så virker det nyt og spændende, når det bliver fundet frem igen. :-) OG så har jeg da også allerede fået lavet en tredjedel af mønstret!

En ekstra bonus er alle de fine farver, som jeg, helt sikkert, får nogle rester af. Jeg har efterhånden et fint udvalg af Flora uldgarnet til andre projekter.

Fokusér!

For næsten nøjagtigt fire år siden (d. 12. juli 17) købte jeg mønstret til disse blokke. Og fik syet fem. Jeg havde lidt bøvl med at finde nogle blå, som passede sammen i farve og som også gerne måtte have retning. Så jeg gik i stå. Det var også, fordi jeg ikke havde den blegeste anelse om, hvad jeg ville bruge dem til.

For et par måneder siden dukkede de fem op igen og jeg besluttede, at nu skulle den sidste sys, for jeg havde i mellemtiden fået en idé, som krævede, at jeg havde seks blokke.

Jeg havde glemt alt om, hvad blokkene hed og hos hvem jeg havde købt den, men jeg har jo heldigvis Instagram, som kan hjælpe mig med at holde styr på tingene, så da jeg fandt billederne der, af dem jeg havde syet, vidste jeg også navn på både designer og blok.

Focus Quilt har designeren Amanda Jean Nyberg, som i mellemtiden har nedlagt både sin blog og sin butik, kaldt dem. Men da jeg kendte navnet kunne jeg finde en mail, hvor mønstret var vedhæftet.

Så langt så godt. Men - da jeg ville lægge blokkene væk, efter at have taget billedet herover, af den sidste jeg har syet, opdagede jeg, at jeg ikke har printet mønstret ud i det rigtige format. Så den sidste blok er mindre end de fem første.

Jeg tænkte selvfølgelig først, at jeg ville lave nr. 6 om. Men så kom jeg til at tænke på, at jeg, for det første ikke har så forfærdelig meget tilbage af det blå stof (som er nyt på lageret) og for det andet gjorde det faktisk ikke noget, at de blev lidt mindre.*

Jeg havde nemlig fået en idé (endda op til flere) om, hvad jeg ville gøre med dem. De skal bruges til en dinner-for-one løber. Først havde jeg tænkt, at de skulle sidde i enderne, tre og tre, enten syet sammen eller med lidt luft mellem hver blok. Men det er der jo ikke så meget ved, man ser dem jo ikke særlig meget så. I stedet vil jeg "strø" dem ud midt på løberen. Og det kan faktisk godt komme til at knibe med pladsen, så mindre er jo bedre.

Der var også den fordel, at jeg pludselig havde et håndsyningsprojekt, som jeg kunne tage med på ferie, når den tid kom.

Nu er de gamle alle "slagtede" og jeg er så småt begyndt at sy stoffet over de mindre skabeloner, fra den sidste udskrift. Jeg har kopieret, så der er nok, for jeg aner ikke, hvorfor de ikke fik den rigtige størrelse, så chancen for, at jeg får nogle i samme størrelse, er muligvis ikke så stor. :-)

 

 

 

* Ms. Nyberg, som på nettet går under navnet crazymomquilts, har været så vanvittig at lave en blok i halv størrelse. :-)

 

Rose Window Quilt - første indlæg :-)

I tirsdags gik jeg i gang med at sy den første blok til Rose Window Quilt. Jeg gik dog ret hurtigt i stå. For det var nemt nok med den rosa sammen med midtens roser. Og jeg havde egentlig også været helt sikker på, at det skulle være den stribede sammen med de to. Men da jeg fik det samlet, kunne jeg godt se, at sådan skulle det nok ikke være.

I stedet lavede jeg et kvadrat med grønne tern og syede det til i den anden ende af den rosa trapez. Og hvis jeg havde været i tvivl, før jeg gjorde det, så var jeg det ikke efter. Den ternede skulle det være.

Det var også lidt svært at finde ud af, hvordan trekanterne i hjørnerne skulle se ud, men denne kombination var den bedste, så endelig kunne jeg lave blokken helt færdig.

Jeg er ikke den hurtigste til at sy i hånden. Men kombineret med min vægelsindethed, så forudser jeg, at det kommer til at tage temmelig lang tid at sy de, i alt, ni blokke, som jeg skal have.

Jeg er i gang med blok nr. 2. Nu hvor jeg ser billedet, er jeg faktisk heller ikke sikker på, at dette er den rigtige kombination. Det var jeg ellers fuldstændig sikker på, da jeg syede dem sammen i går aftes....