med at rydde op. Dvs. dette projekt kræver ikke så meget oprydning, i almindelig forstand. Mere sortering. Der skal "bare" flyttes noget stof fra to steder til ét sted.
Jeg er gået i gang med at flytte mit stof fra to kommodeskuffer til et skab. Indtil videre har jeg fået tømt kommodeskufferne næsten fuldstændigt. Skabet er ikke tømt endnu, det skal min mand også involveres lidt i. Forhåbentlig i dag.
Det giver selvfølgelig et farligt rod. Men heldigvis af den slags, som "går over" af sig selv. Jeg er ikke helt færdig endnu, der ligger stadig nogle stakke på kommoden. Men ikke så meget som på det øverste billede og bunkerne i vinduet og på radiatoren er væk nu. Til gengæld er der ét højt tårn med kasser og et par stykker spredt rundt omkring endnu.
Jeg har ikke fundet noget, som jeg helt havde glemt jeg har, fordi jeg ofte har gennemrodet skufferne, når jeg skulle finde stof til et projekt. Men jeg har fundet noget, som jeg synes, at jeg snart burde give mig til at omsætte til et eller andet.
Men det må blive, når jeg er færdig med at rydde op/ud. Dette er vintagegaver fra min norske forbindelse! :-D
Jeg er ikke træt af at rydde op/ud endnu, men jeg har en klar fornemmelse af, at det måske ikke varer så længe, før jeg bliver det.
I løbet af det sidste års tid har jeg ryddet op i to reoler, flyttet julepynt fra en masse kasser til et skab og når jeg har færdigsorteret stoffet, skal de ting, som blev til overs fra skabet med juletræspynt sættes i de to kommodeskuffer.
Vi er i løbet af de seneste 3 uger blevet de stolte ejere af 25(!!) klodskasser. De kan heldigvis købes til 10 kr. hos Stark, når man er medlem af deres kundeklub. :-) Vi købte først 10 til julepynten og det nips, som blev til overs fra skabet. De slog også nogenlunde til, men så kom jeg i tanke om, at det da også ville være smart at bruge dem til mit stof. Så der blev købt 10 mere. Og i denne uge blev det så til yderligere fem. Jeg er ikke helt sikker på, at vi ikke kommer til at mangle 2-3 stykker mere. Men det håber jeg at få det helt forkromede overblik over i dag!