Da skabet blev tømt for resten af musikken, som, sammen med noget nips, har været i det, dukkede denne bonboniere, fra Lyngby porcelæn, også frem i lyset igen. Det er en af de ting, som jeg har ønsket mig meget, som jeg er rigtig glad for, men som jeg aldrig rigitg har fundet den rigtige plads til. Nu tror jeg, at den skal frem igen og stå i en vindueskarm, for den passer fint sammen med resten af det, som står der.
I stort set alle årene jeg har haft den, har den indeholdt en lille skat. Disse to fed silkegarn. Jeg har glemt alt om, hvor de er købt, for det er meget længe siden. Jeg tror, at det har været på et marked af en art.
Som man kan se, så er der ikke meget. 32 gram i alt. I begyndelsen spekulerede jeg meget frem og tilbage over, hvad jeg skulle strikke af det. Men så gik det lidt i glemmebogen. Og nu har jeg bestemt, at der ikke skal strikkes noget af det, det skal bare være ae-garn, som jeg vil tage frem og kigge - forelsket - på, en gang i mellem. Jeg har stadig ikke den fjerneste anelse om, hvad jeg evt. kunne lave af det.
Så det er kommet tilbage i bonbonieren. Og der bliver det liggende.
