Parttime Perfectionist

Søndagssang til godnat

I denne tid (gen)ser vi Matador. I ugen der er gået har vi bl.a. set afsnittet, hvor Kvik dør.

Det er jo frygtelig sørgeligt, og det bliver ikke mindre sørgeligt af, at det sker til tonerne af Sag' beim Abschied leise Servus. Spillet i radioen og de tyske soldater i restauranten stemmer i.

Sangen stammer fra filmen Burgtheater, som er fra 1936. Den var vist et værre makværk, men sangen har overlevet. Den blev sunget hele tre gange i filmen, uden at der dog var en eneste afskedsscene! Musikken er af Peter Kreuder, som har komponeret med udgangspunkt i et glemt  stykke af Johan Strauss. Han akkompagnerer her operasangeren Herman Prey på klaver.

Versionen i Matador er muligvis med Greta Keller, men jeg syntes, at det var noget særligt, at det er komponisten selv, som akkompagnerer.

Sov godt, alle sammen!

 

Endnu en klud

I sidste og forrige uge fik jeg ikke bare to, men hele tre strikke-UFO'er færdig.

I december, da vi besøgte Bolette og Jakob savnede jeg pludselig et strikketøj. Men heldigvis havde Bolette både ledige pinde og flere bundter bomuldsgarn, så jeg gik i gang med en klud. Som sædvanlig havde jeg et værre besvær med at bestemme mig for et mønster.

Jeg valgte først den nederste af disse. Men det gik alt for langsomt, så da vi kom hjem igen begyndte jeg forfra. Med dette mønster. Som, i og for sig, ikke er spor indviklet. Skiftevis to pinde rib og to pinde ret, som jeg har strikket mindst en gang før. Men jeg gik alligevel vild i det nogle gange undervejs, hvor jeg fik strikket tre pinde ret (eller tre pinde rib), så hele to gange blev der trævlet et godt stykke op.

Ind i mellem blev jeg så led ved det, at det fik lov at ligge. Og derfor tog det næsten 3 måneder at strikke en sølle klud. Som desuden blev så lille, at den bedre egner sig som vaskeklud. Jeg begyndte også forfra på den mindst én gang, fordi jeg først fik slået alt for mange masker op.

Men nu er den i hvert fald færdig og trods bøvlet (eller måske pga. af det!), så synes jeg, den er ret pæn. Farven på billedet snyder dog fuldstændigt. Den er udpræget sennepsgul.

En ternet quilt

Jeg har muligvis før linket til et gratis mønster til en gingham quilt (gingham er det engelske ord for det vi kalder for køkkentern)

Her skal man blot indtaste navn og e-mailadresse, så bliver mønstret sendt. Elizabeth Chappell, som har designet, og som står bag Quilter's Candy, har selvfølgelig også en Instagram profil. Den er ret inspirerende og fin at kigge på!

Klar til påske

De sidste 10-12 år jeg har stort set ikke købt nyt påskepynt. Men i år har jeg. For sidste år sad jeg og sukkede over det ene fine billede efter det andet af påskepyntede stuer, hvor Bungalows papiræg spillede hovedrollen. Jeg købte ingen dengang, af den simple grund, at det var for sent. Man havde i hvert fald ikke meget at vælge mellem i de butikker, som havde nogle tilbage. 

Derfor bestemte jeg, da jeg så et opslag* på Instagram fra No217, at i år ville jeg have nogle og jeg ville helst selv bestemme størrelse og farve.

Det er ikke nemt at bestemme sig, for der er så mange fine. Jeg bestemte først, at jeg bare ville have to poser med to forskellige grønne. Men dagen efter, da jeg ville bestille, så var jeg ved at overveje, om jeg skulle have en pose med grønne og en pose med....en anden farve. Jeg holdt fast i min første beslutning. Sikkert en god idé, ellers kunne det være, at der nåede at blive udsolgt igen i år, før jeg fik mig bestemt.

Som man jo kan se, så har jeg hængt dem op. Jeg blev enig med mig selv om, at når man kan begynde at pynte til jul sidst i oktober eller begyndelsen af november, så kan man også godt pynte til påske en god måneds tid i forvejen. Jeg har dog ikke fundet resten frem.

 

 

* Nu hvor jeg ser billedet igen, kan jeg da godt fortryde, at jeg ikke købte to limegrønne.

Wee Braw Bag version 4-5 stykker

Jeg har syet en stor version af Wee Braw Bag. Dvs. helt så stor, som den skulle være, blev den ikke. Det er nemlig et resteprojekt, så jeg må skære delene lidt mindre til yderstoffet.

I 2009, da jeg var til Nordisk træf i Göteborg, så jeg en indkøbstaske syet af noget stof, som jeg blev aldeles betaget af. Jeg købte noget af det og noget rødt gjordbånd, som skulle bruges til hanke, sådan som det også var gjort på modellen, jeg så.

Jeg fik skåret og syet til ydersiden. Og så gik det i stå. Nok fordi, bl.a. jeg fandt ud af, at jeg havde alt for lidt gjordbånd til, at der kunne blive ordentlige hanke på tasken. Jeg tror, at jeg har brugt af det til noget andet, for når jeg ser billedet af det jeg købte, synes jeg nu, at der ser ud til at være rigeligt af det.

Derfor blev det liggende, som en UFO, i en af skufferne, hvor jeg havde det stof, som jeg oftest syr af. Og derfor dukkede det op, da jeg flyttede stof fra skuffer til skab.

Jeg bestemte, at nu skulle det pilles fra hinanden igen og så skulle der laves noget af det. Først ville jeg lave en Finch Bucket, men for sent opdagede jeg, at der ikke var stof nok, i bredden, til det.

Derfor måtte jeg skare bagstykket. Da jeg havde fået skåret alle dele og var klar til at gå i gang med at sy, opdagede jeg, at det blev et sandt resteprojekt, for jeg havde heller ikke meget rød tråd tilbage. Der var dog lige nok til at stikke for enderne af løbegangene og så blev resten af stikningerne syet med silketråd.

Jeg er blevet godt nok tilfreds med resultatet, men stoffet, som er brugt til ydersiden er lidt for tykt, og så er den også lige lav nok. Jeg skal prøve at lave en stor version igen og så vil jeg lave den lidt højere end den skal være i følge mønstret, for jeg synes godt, at der kunne være plads til mere.

Båndet jeg har brugt, passer næsten perfekt i farven, men det er lige kort nok, det var også en rest jeg havde. Man kan ikke åbne posen 100%, der mangler lige 5 cm. ca.

Og så i går, da jeg syede endnu en version, men i lille format, opdagede jeg, at jeg helt havde glemt at sy en "tab" i sidesømmen, over lommen, på denne her. I teorien kan jeg nå det endnu, for jeg har ikke fået syet hullet i foret, sammen endnu. Men jeg ved nu ikke, om jeg jeg gider bøvle med det.

Det skulle da lige være, hvis jeg fandt noget helt perfekt bånd til det.

Uha, det var nær gået galt!

Forleden dukkede der et billede op i mit Instagram feed*. Det var fra strikkedesigneren Sanne Fjalland.

Det var af tørklædet Squares. Og det var kærlighed ved første blik. I går aftes kiggede jeg lidt mere seriøst på det. Man kan købe et kit med garn og opskrift og i et kort (svagt) øjeblik var jeg ved at overveje, om ikke jeg skulle sætte penge i det. Men jeg besindede mig, for garn mangler jeg ikke! Jeg har bestemt, at jeg ikke skal købe mere, før jeg har fået brugt noget mere af mit lager og det går kun langsomt for tiden. Men (langt om længe) kom jeg på, at jeg har noget på lager, som kan bruges.

For et par år siden gik jeg i gang med Hortensia sjalet. Men jeg havde et farligt mas med at strikke det. Jeg fik lært mønstret udenad, men der skete jo hele tiden noget nyt ude langs kanterne, fordi man skal tage ud. Så derfor var jeg tvunget til, hele tiden, at følge med i diagrammet. Og jeg må sige, at det ikke er helt gennemtænkt fra opskriftudviklerens side, hvordan diagrammet, som er delt i to, er sat op på siderne. Jeg blev i hvert fald helt forstyrret af at skulle hoppe frem og tilbage mellem de to stykker papir, hvor højre halvdel af diagrammet, som jo er begyndelsen, var på side to. Det havde været mere logisk, hvis det var på det første side, synes jeg.

Sjalet fik lov at hvile og efter et stykke tid indså jeg, at det aldrig blev færdigt. Så sidste år gik jeg i gang med et andet sjal af garnet (sjalets navn kan jeg ikke huske, så trods en længere eftersøgning på Ravelry, i mappen med strikkeopskrifter på computeren og i mit Google drev, er det ikke lykkedes mig at finde det, så jeg kan linke til det)  Det er ganske vist ikke et nær så kompliceret hulmønster, men jeg havde alligevel et farligt besvær (og nok også for lidt tålmodighed) med at lære det udenad, så det bliver heller aldrig færdigt.

Men for at gøre en, alt for, lang historie kortere, så søgte jeg på løbelængden på originalgarnet fra Sanne Fjalland og fandt ud af, at det måske vil vise sig at tredje gang er lykkens gang, for Yaku har næsten den samme løbelængde, som Sanne Fjallands smukke uldgarn. Og det smule hulmønster, som er brugt i denne opskrift, tror jeg da lige, at jeg kan finde ud af...

 

 

* Billedet jeg så på IG var dette. Jeg er nok ikke den eneste, som forelskede mig i det, for den gule version, som man kan købe nu om dage, er udsolgt for tiden. :-)

Curiouser and curiouser said Alice

Ja, det bliver mystiskere og mystiskere. I går købte jeg en e-bog hos Saxo. En engelsk sådan. Jeg har lånt en lydbog, Smoke and Mirrors af Elly Griffiths (hende med bøgerne om dr. Ruth Galloway, som jeg tidligere har fortalt om). Da jeg havde lyttet til den et stykke tid, fandt jeg ud af, at det var en fortsættelse. Som e-reolen Global ikke har på hylderne. Så derfor købte jeg den første i serien, så jeg kunne følge ordentlig med. 

Jeg har købt e-bøger to gange før. Med mindre held. Da bøgerne er på engelsk kan de ikke læses på Saxos egen eller andre af de mest gængse apps. Man kan bruge et Adobe produkt. Det fik jeg installeret første gang (med lidt bøvl, for man skal have et Adobe ID, for at kunne gøre det, så det måtte jeg også skaffe mig.)

Jeg har læseren på både telefon og tablet. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har købt de to bøger, jeg ejede i forvejen, via hhv. telefon og tablet, men faktum er i hvert fald, at den ene ligger i biblioteket på telefonen, den anden samme sted på min tablet. Det var lidt træls at læse en hel bog på telefonen, men jeg kunne ikke finde ud af at få den flyttet til min tablet.

I går blev det dog en tand mere mystisk. Den bog jeg købte optrådte nemlig hverken her eller der. Uanset hvor mange gange jeg trykkede på download HER, så skete der ikke noget.

Da jeg på et tidspunkt satte mig ved computeren, tænkte jeg, at jeg da lige kunne prøve at se, hvad der skete der. Og der skete flere ting. Jeg kunne downloade bogen, jeg blev spurgt om, hvad jeg ville åbne med og da jeg valgte Overdrive, som er e-reolen Globals læser, så blev den nok så fint åbnet der. Selv om det altså heller ikke skulle kunne lade sig gøre.

Det er også lidt bøvlet at læse via computeren, men jeg er da nået en fjerdedel ind i historien.

Mens jeg var i gang i går, fandt jeg også ud af, at man kan hente en Kindle app, så man kan læse bøger i det format, uden at eje en Kindle. Så nu kan jeg købe mine e-bøger hos Amazon i stedet for Saxo. Jeg synes ganske vist ikke, at jeg behøver bidrage til Jeff Bezos' voksende formue, men det andet er nu for bøvlet. Der er nemlig (snart) 6 bøger i serien The Brighton Mysteries, så jeg skal nok have købt nogle flere. E-reolen Global ejer nemlig kun bind 2 i serien.

Mandagsmosaik

1. HST Pillowcases Part II, 2. The sweet one, 3. 33:365 "the photographer is always trying to colonize new experiences or find new ways to look at familiar subjects - to fight against boredom." - susan sontag, 4. Someones yellow house, 5. these guys have been so handy. #pincushion from the #socialtote, 6. Circle in the hole mini quilt, 7. All Finished!, 8. Untitled, 9. Tulip season is here

Søndags sang til godnat

I begyndelsen af ugen så jeg Husdrømme på SVT. I et af afsnittene blev Dansen på Sunnanö brugt som underlægningsmusik i to forskellige versioner, og siden har den, med jævne mellemrum, kørt på den indre grammofon. 

Så den tager vi til godnat i aften. Denne version med Sven-Bertil Taube er måske lidt for lystig i tempoet til at være godnatsang. Men de andre jeg fandt var for sødladen, for "militaristisk"(!) eller for deprimerende (Cornelis Wreswijk). Så det blev Sven-Bertil. 

Sov godt,  alle sammen!

En anden garn-skat

I modsætning til den garn-skat, som jeg fandt forleden, så ved jeg præcis, hvad dette her, som dukkede op fra dybet af min kurv, da jeg sorterede i det, for et stykke tid siden, skal bruges til. 

Det kunne også have været brugt til formålet for længe siden, hvis ikke det var fordi at det sjal, som kom ud af mine anstrengelser (og mit fine garn fra The Knitting and Stitching Show) blev alt for lille. Det skulle være blevet til et Tiny Tassel sjal. Som ikke er ret stort, men mit er alligevel blevet for lille. Jeg overvejede, da jeg genså det (det lå også på bunden af kurven med garn), om jeg skulle konstruere en slags halsdisse, ved at sy sjalets spidser sammen. Men den idé har jeg droppet.

Det ærgrer mig bare meget, for dels er garnet så dejligt - håndfarvet og blødt - og det passer lige til sådan et fint lille luksus "overstykke". Men jeg må have fundet noget andet, så jeg kan strikke noget, som kan blive lidt større. Og så en dag skal jeg have taget mig sammen til at trævle det andet op... Men indtil jeg finder noget andet hovedgarn, så vil jeg lade de to små fine fed, som er Madeleine Tosh Unicorn Tails, som Bolette købte hos Loop i London i oktober 2018, ligge og pynte i skålen. De passer jo så fint der.