I dag havde jeg lidt svært ved at bestemme mig for, hvad jeg skulle skrive om. Men jeg havde slet ikke behøvet at spekulere ret meget over det, for svaret var: ingenting.
Ind i mellem bliver det sommetider en tand for broget, når jeg skal lave et indlæg. I dag måtte jeg først slås med redigeringsprogrammet til mine billeder - det sker af og til, at det ikke vil jeg som vil. Men det lykkedes mig da at få det til at samarbejde. Desværre kan man jo ikke se, hvordan billedet kom til at se ud efter redigering.
Ofte må jeg slås med Typepad (det sker næsten dagligt) og i dag gav jeg op efter fire forsøg på at sætte billedet ind i dagens indlæg. Underligt nok kunne jeg sætte skærmbilledet ind. Det var egentlig en tanketorsk, som gjorde, at jeg forsøgte, for det burde jo heller ikke have kunnet lade sig gøre.
Måske prøver jeg senere i dag. Ellers bliver det i morgen.