at få et billede sat ind. Men ikke det, som jeg helst ville have haft (jeg tager altid et par stykker af hvert motiv). Det kunne jeg stadig ikke, efter fem forsøg*, få til at "hænge ved". Virkelig mystisk, må man sige. Jeg kan ikke se, at der er noget anderledes ved filnavnet.
Men nu er det da muligt at lave et blogindlæg MED billede. Af de sørgelige rester af etuiet fra forleden. I mandags sprættede jeg det fra hinanden.
Jeg blev spurgt, om ikke det var synd at gøre, nu når det var færdigt, men det synes jeg ikke, tværtimod. Det ville bare være kommet til at ligge ugleset i en skuffe eller kurv. Og det synes jeg, er mere synd, for broderiet. Havde det bare været et etui syet af stoffer "hele vejen", så havde jeg nok ikke gjort mere ved det. Men jeg syntes bestemt, at det skulle gøres mere "vildt".
I weekenden fandt jeg nogle andre og mere sprælske stoffer, som jeg vil bruge til at sætte omkring broderiet. Jeg vil ikke nødvendigvis bruge dem alle, men nok de fleste. Der bliver godt nok et lille problem, når jeg skal bruge af det ternede til højre.
Det passer formidabelt og skal da med, men jeg kan næsten ikke nænne at pakke det ud! Det er købt hos Marianne Knorborg, så det er sikkert 25 år gammelt. Jeg synes stadig, at det er så fint. Det er blandt nogle af de første stoffer, som Kaffe Fassett designede. Det stribede lige over, er fra samme periode, men det har jeg brugt af. Jeg har en pakke mere af et ternet stof, det får lov at ligge urørt lidt endnu. :-)
*Det sker af og til, at jeg ikke får andet billede end det, som kom op i går. Men det lykkes som regel efter et par forsøg, at få det billede frem, som jeg vil have. Så af den grund blev jeg ved med at prøve, for det er helt tilfældigt, om det virker eller ej.