kom vi hjem fra endnu en lille ferie i sommerhuset i Arrild. Denne gang var vi ret heldige med vejret, så jeg har siddet ude på terrassen. Særligt mandag var det dejligt derude. I går da vi kørte hjem var det til gengæld næsten efterår igen, koldt og blæsende og de visne blade fra avnbøghækken over til naboen, fløj ind over plænen (som ligger meget i skygge. Måske er det derfor der er blevet tyndet ud i træerne omkring grunden. Det har nu ikke hjulpet endnu, for der er langt mere mos end græs i den plæne.)
Ud over en tur til Haderslev, så nåede jeg også forbi Jettes patchwork, som bare ligger 5-6 km. fra sommerhuset.
Der har netop været Quilt-rally i området, så der var flere nye modeller og en masse nyt stof i butikken. Jeg fik ikke taget så mange billeder - vi skulle skynde os hjem, så jeg kunne komme ud og sidde på terrassen. :-)
Et lille håndsyningsprojekt!
Og så var der dette her. Som jeg blev så begejstret for, at jeg købte både mønster og en fat quarter af det blomstrede stof.
På min huskeseddel stod der kun symaskine- og quiltenåle. Og så noget af det sort/hvid stribede stof, som jeg allerede har af og som jeg bruger til lukkekant på små projekter, men som det er svundet en del i, i den senere tid. Ud over det blev det også til et par impulskøb, foruden mønstret og det blomstrede stof. Jeg måtte have noget at det blå/hvide. Jeg har en "lille" plan med en af dem.
Quiltenålene kom i brug med det samme. Det er meget længe siden jeg har quiltet med små nåle og håndquiltetråd. Men jeg synes faktisk, det er hyggeligt. Jeg måtte dog gå på kompromis, for der var kun nåle nr. 12 i sortimentet fra John James. De er for små til mine pølsefingre. Så i stedet blev det et brev Black and Gold fra Clover i størrelse 10. Som ikke er ret meget større end nr. 12. :-)
Jeg købte også 160 cm Heirloom batting til et projekt, som jeg vil i gang med at gøre færdigt. Det havde jeg ellers forestillet mig, at jeg skulle købe hos Patchwork-Oasen i Skjern på vejen hjem, men Jette har det også, til samme pris, så jeg købte det der, så var det ordnet.
Så nu behøver jeg ikke kede mig det næste stykke tid. Jeg havde besluttet, at jeg ikke behøvede at komme forbi Patchwork-Oasen, når vi kørte hjem, men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. Mere om det senere...