Engang i eftersommeren opdagede jeg en profil på Instagram, hvor indehaveren syede æsker. Siden er der dukket flere og flere op. Og det har spredt sig til andre steder end Instagram.
Dengang, et stykke tid før jul, fik jeg også lyst til at prøve igen, så jeg bestilte et par sæt hos Hannes patchwork, for jeg kunne ikke finde dem, som jeg vidste jeg har. For et par måneder siden fandt jeg nogle i en kommodeskuffe, men jeg er temmelig sikker på, at jeg har flere et andet sted. Men nu var jeg da i hvert fald mere end klar til at kunne sy en æske eller 10.
Det blev bare ikke rigtigt til noget, før i sidste weekend, hvor jeg endelig kom i gang. Jeg må sige, at der er nogle ting ved æskesyning, som jeg har glemt/fortrængt, men det er altså også over 30 år siden jeg rigtigt gjorde noget ved det. Bl.a. havde jeg glemt, hvor meget bøvl der er ved at få "sømmerummene" til at være i hjørnerne.
Der er jo både fra den inderste og den yderste del. Og selv om man vender dem hver sin vej, på samme måde, som man kan gøre, når man syr rækker sammen i patchwork, så var det ikke nemt, heller ikke selv om jeg barberede dem grundigt ned. Men det lykkedes da og det blev da nogenlunde.
Jeg havde også glemt, at man ikke skal stramme stoffet alt for godt langs kanterne, for det er altså træls, når man ikke har ret meget andet at stikke i end det karton, som skabelonerne er lavet af, når delene skal sys sammen.
Men i går tog jeg mig sammen og fik den gjort helt færdig. Det var også i går jeg fandt de tre gamle æsker i en skuffe i samme kommode, hvor jeg fandt skabelonerne.
De er tydeligt mærkede af tidens tand, særligt den lyserøde, som er utrolig falmet. Men den gule med de små blomster er helt trendy, så den skal vist ikke tilbage til skuffen. At det er trenden kan man forvisse sig om, ved at kigge på dette hashtag på Instagram.
Jeg blev ikke helt afskrækket, så jeg skal da prøve igen. Men med lidt ændringer. :-)
