Da jeg for en god uges tid siden fortalte om mit indkøb i Skjern, opdagede jeg, at på bloggen til firmaet Kokka, er der masser af gratis mønstre på alverdens ting, både tasker og andre småting men også enkle bluser og den slags. Der er rigtig meget at se på, der er 135 sider i alt. Der er gengangere i blandt og også andre emner, men der er alligevel rigeligt at kigge igennem.
Her er link til rygsækken på billedet. Kører man helt ned til bunden af indlægget er der link til en PDF fil, som indeholder det samme, som er på billedet lige over linket. PDF-filen kan udskrives, det kan billedet ikke, medmindre man gemmer osv.
Alt er dog beskrevet i billeder i selve indlægget og jeg synes, at mønsterarket virker lidt uoverskueligt, så jeg ville nok foretrække at gå frem efter indlægget, hvis jeg skulle sy tasken.
Men uanset hvad man foretrækker, så er her i hvert fald noget at gå i gang med på en fredag, hvor vejret i hvert fald her, er som skabt til indendørs sysler, med regn og halvmørke.