Parttime Perfectionist

Søndagssang til godnat

Traditionen tro. Egentlig skulle Albertes Lyse nætter have været godnatsang for et par uger siden, for de lyse nætter begynder jo først i maj. Men nu får vi den i hvert fald i aften. 

Filmen, som ledsager denne version, er en turistfilm af en slags. Det er i hvert fald helt tydeligt en reklamefilm for Danmark og alt hvad vi "kan". Jeg sad og tænkte over, da jeg så den, at det er utroligt så nemt man vænner sig til noget "andet". Det virker helt usædvanligt at se folk på restaurant og gader med folk i trængsel. :-)

Sov godt, alle sammen!

 

Et etui til læbepomaden

Som samtidig er et vedhæng til en nøglering. Hurtigt og nemt lille projekt, som desuden ikke kræver særligt mange materialer.

Følg linket her, så er der en god tutorial med billeder og hele baduljen!

Fan af farverige Flora!

For et par dage siden læste jeg et opslag på Instagram, som ledte mig videre til en konto, som jeg ikke kendte. Den var også ret spændende, men via den fandt jeg en konto (eller faktisk to) som ikke bare er spændende, men, synes jeg, rent ud fantastiske. 

De tilhører begge Flora Collingwood-Norris, som er strikdesigner under sit eget navn og som desuden er fuldstændig fantastisk dygtig til at udføre visible mending. Det vil sige bla. stopning. Det er jo blevet moderne at reparere sit tøj, hvis det har fået huller. og jeg må sige, at hvis jeg var lige så dygtig til det, som Flora er, så ville jeg nærmest gå og klippe huller i mit tøj, for at få dem repareret så smukt, som hun gør det.

Her kan man se, hvordan resten af cardiganen er pyntet.

Man kan lære, via Zoom, hvordan man gør. Der er desuden små guides, som viser det grundlæggende i forskellige teknikker. Man køber en video, som ligger på YouTube, som man så skal åbne linket til, inden 24 timer.

Jeg synes også, at hendes strikdesign er rigtig flot og meget inspirerende. Det er maskinstrik, som hun selv gør færdigt i hånden. Så det er ikke billigt, men hvis man lærer at reparere tingene, så kan de jo holde i rigtig lang tid!

Dette tørklæde var det første jeg så og blev meget betaget af. Man kan læse om hele processen, fra idé til færdigt produkt, lige her.

Det kan varmt anbefales at bruge noget tid på at kigge på begge de to Instagram konti, hvis man interesserer sig for strik, for der er utrolig meget inspiration at hente, både, hvis man gør det i visible mending eller, hvis man mangler inspiration til farvesammensætninger. Uanset, hvad, så er der meget smukt at kigge på.

De to konti hedder hhv. collingwoodnorris og visible_creative_mending.

Smukt køkkenudstyr

Lige for tiden strikker jeg ikke ret meget. Men når engang jeg er færdig med den klud jeg er i gang med nu, så vil jeg prøve dette mønster, for det synes jeg, er helt utrolig smukt.

Opskriften er gratis og findes hos Purl Soho. Det er et viskestykke, men det er jo nemt at ændre til en klud, hvis det er det man vil have.

Hexie Zipper Pouch - færdig!

For et par uger siden blev jeg endelig færdig med min version af Hexie Zipper Pouch. 

Jeg endte med at afstive med en almindelig strygevlieseline. Det blev også fint nok, bortset fra, at det ser ud, som om, der er et sted, hvor det ikke vil hænge sammen med stoffet. Jeg pressede etuiet lige før jeg tog billedet her og det er ikke helt til at se, synes jeg.

Men bortset fra det, så er jeg udmærket tilfreds med det. Jeg bestemte mig med det samme for, at jeg ville have bagsiden i ét stykke stof. Dels fordi jeg, dengang, ikke var helt så begejstret for at sy sekskanter og så ville jeg også spare mig selv for en masse bøvl med at få sømmene til at passe i siderne. Nu hvor jeg er færdig med den og har fundet ud af, at 28 sekskanter var for mange, selv om jeg lagde sømmerum til mønstret, så er jeg ekstra glad for, at jeg ikke syede 2 x 28 sekskanter.

Den lyserøde lynlås passer fantastisk til, synes jeg. Og jeg fik syet de flotteste "tabs", jeg nogensinde har lavet. Til gengæld må jeg finde mig i en dum fold lige under dem. Jeg kan ikke gennemskue, hvordan de er opstået, så jeg kan heller ikke finde ud af, hvordan man evt. får dem væk. Men skidt, det gør ikke så meget.

Jeg lavede lynlåsen lidt længere end den skulle være i følge instruktionerne. Og det er jeg også godt tilfreds med, at jeg gjorde, for jeg synes, at der ikke er for meget plads, når jeg skal have en hånd ned i etuiet.

Det bedste er dog næsten, at jeg har fået en UFO færdig, som har ligget siden 2018.

 

Et lille broderi

Det var lige før det ikke var blevet til et blogindlæg i dag. Formiddagen har været aldeles umulig. Hver gang jeg satte mig for at skrive, blev jeg hevet væk af andet, som jeg skulle tage mig af. Den største krise er ikke helt ovre endnu, men nu satser jeg på, at der er ro et stykke tid.

Jeg ville fortælle om dette broderi, som dukkede op - igen igen - da jeg, før det gik løs med krise og forstyrrelser, fik tømt en kasse med nogle billeder og tomme rammer, som har stået siden jeg ryddede op i skabet, hvor vi nu har vores julepynt.

I går gik jeg nemlig i gang med at rydde baneskabet. Og nåede et godt stykke. Det er delt i to, om man så må sige. Der er hylder i begge sider, men dem, som sidder til højre, sidder tættere end dem til venstre. Så på de "venstreorienterede" var der mest papir og den slags. Det fik jeg ryddet og sorteret i.

Undervejs dukkede denne perle fra min fortid op. Der er to ting, som jeg undrer mig over. Hvor Nielsen kommer fra. Det har jeg aldrig nogensinde heddet. Jeg har engang også heddet Thomsen. Det var jeg dog holdt op med at hedde i 1991, hvor brevet er fra. Siden 1986, hvor vi fik Emil, har jeg slet og ret heddet Jette Kammersgaard.

Man fristes til at tænke, at det var godt, at brevet bare skulle sendes til postkontoret i Lemvig og ikke hjem til mig selv, for så var det muligvis aldrig nået frem.

Men det var et sidespring. Broderiet har jeg syet engang i 80'erne, og det var min lillebror og hans kone, som købte det til mig, da de var på en tur til London. Det er fra Victoria & Albert, og for ikke så længe siden fandt jeg den lille pose med resten af garnet og diagrammet i.

Jeg tror dog ikke, at jeg får lyst til at sy endnu en version, heller ikke selv om jeg nu er udstyret med en brillelup. Det er syet på meget fint aida. Passepartouten måler 7,5 x 7,5 cm. Faktisk bildte jeg mig ind, at det var broderet med petit point, indtil jeg fik kigget nærmere på det.

Der er ikke noget at sige til, at det blev indrammet efter alle kunstens regler, med refleksfrit glas og altså også passepartout.

Det har længe ligget i skabet, men det burde egentlig hænges op et eller andet sted. Jeg synes, det er fint og så burde det da også vises frem, med tanke på det arbejde, der er lagt i det. For jeg kan huske, at det, i forhold til størrelsen, tog lang tid at brodere det.

Udsigten

fra mit sybord er blevet grønnere. 

Engang i sidste uge fik jeg pludselig den idé, at min plakat med William Morris motivet, skulle hænges op over min gamle kommode. Planen var ellers, at den skulle hænge over vores sofa, men det kunne godt have lidt lange udsigter, før det blev til noget. Så var det meget nemmere her, hvor der i forvejen hang et billede, så der var også en skrue.

Billedet som hang der, kan man se et udsnit af her. Det hang oprindeligt i vores køkken, men da vi fik nyt derude, var der ikke længere plads til billedet. Derfor blev det flyttet ind over kommoden. Men det gjorde sig ikke nær så godt på den plads, som det gjorde i køkkenet, hvor væggene ikke var hvide.

Siden jeg tog det første billede er der blevet lidt grønnere endnu. Jeg er dog stadig ikke sikker på, at det skal være sådan her. Jeg synes, at der er lidt for mange ting. Men hvad der skal væk, ved jeg ikke, for de klæder hinanden så godt, alle sammen, synes jeg.

Plakaten stod på gulvet foran reolen. Da jeg fjernede den, opdagede jeg, at vi havde glemt et stykke julepynt. Koglen, som står på hylden, får nu lov at blive stående, måske skubber jeg den om bag bøgerne.

Jeg beklager billedkvaliteten. Den er ikke, som før den kommer gennem Typepads "makulator". I det hele taget har det taget så lang tid og der har været så mange benspænd undervejs, at jeg seriøst begynder at overveje, om bloggens dage er talte...

Gratulerer med dagen!

1. 17. mai 2009, 2. 17. mai!, 3. Stortinget 17. mai 2017, 4. Forberedelser til 17.mai, 5. 17. mai, 6. 17. Mai, 7. 17. mai, 8. 17.mai, 9. 17. mai

Søndagssang til godnat

I løbet af de sidste dage har jeg "binge-listened", for at bruge et nyt moderne udtryk, til dramatiseringer af Lord Peter Wimsey romanerne på YouTube. I BBC's programmer er What'll I Do ofte brugt som underlægningsmusik.

Nummeret er fra 1924, så det passer fint med tiden, hvor Dorothy L. Sayers' romaner foregår. Denne version er fra 1947 og det er jo, som enhver kan høre, Frank Sinatra, som synger.

Sov godt, alle sammen!

En stak klude

For noget tid siden fandt jeg, på Stof og stils hjemmeside, en gratis opskrift til strikkede karklude, som jeg straks blev vældig begejstret for. Jeg kan meget godt li' mønstret, som jeg før har strikket ensfarvede klude i, og så havde de her den yderligere fordel, at man kan få brugt nogle af alle sine bomuldsrester. Jeg strikkede først den, som ligger nederst på billedet.

Den blev ikke helt som opskriften foreskrev - mit garn slap op "før tid", så jeg måtte da prøve igen. Heler ikke denne gang lykkedes det mig at få det helt som i opskriften, men undervejs fik jeg brugt resten af to bundter, som har ligget meget længe og ventet på bedre tider.

Nu er jeg, som man kan se, gået i gang med nr. 3. Og denne gang har jeg selv bestemt, hvordan det skal se ud. Jeg synes ikke, at det er det kønneste jeg har set, men jeg har sluppet af med endnu to rester, den mørkeblå var der meget lidt tilbage af.

Nu skal jeg "bare" have hæftet alle enderne. Jeg fortryder allerede, at jeg ikke har gjort det på de to første.

Stof og stil er i begreb med at skifte navn til Selfmade. Det vil også "gå ud over" deres hjemmeside. Og det kan næsten kun blive bedre end nu.

Jeg prøvede først at lede efter opskriften via hjemmesiden, men da der ikke, under gratis mønstre, er en kategori, som hedder Strik og der ikke dukkede noget op under hverken Bolig eller Vejledninger, så gav jeg op og googlede i stedet.

Hvilket ikke gav det mindste mere hjælp. Selv med ordet strik og gratis opskrifter, var resultatet bare, at man fik hele baduljen, så man kunne bladre igennem utallige anvisninger - hvis man havde tålmodighed til det. Det havde jeg efterhånden ikke, men endelig fik jeg et hit, da jeg valgte Billeder.

Man kan købe en æske med tre bundter garn og opskriften, det var det jeg fandt først. Og da begyndte jeg i grunden at overveje, om jeg skulle skrive om noget helt andet, fordi det vist aldrig skulle lykkes mig at finde linket til opskriften og sætte det ind i indlægget, men da jeg googlede navnet på kludene med, så lykkedes det at finde frem til den igen.

I det hele taget lader det til, at Stof og stil nærmest er interesseret i at holde det hemmeligt, at de har en masse gratis mønstre og vejledninger. Man skulle jo tro, at der ville være et menupunkt øverst på siden, som hed Gratis mønstre eller noget lignende. Men man skal helt ned i bunden af siden, hvor der står Om os, Handelsbetingelser osv. Under Tjenester står der næsten helt nederst Gratis mønstre!