så blev det også til lidt mere handel, da jeg var hos Patchwork-oasen, på vej hjem fra vores tur til Arrild i april.
Jeg havde, hjemmefra, kun en ting på listen, nemlig et stykke af en grøn, som jeg har været begejstret for i adskillige år. Derfor var jeg heller ikke sikker på, at jeg kunne få af det, men der var stadig to stykker tilbage. På billedet er det det bagerste af de grønne. Jeg købte det andet, fordi jeg ville bruge det til mønstret, som jeg købte hos Jette i Toftlund. Jeg har ikke mange grønne stoffer i mit lager, så derfor bestemte jeg mig for at købe to, som jeg kunne se ville passe sammen.
Så det var jo sådan set et beskedendt indkøb, som jeg endda havde en plan med. Men - stoffet med kattene, som lige var kommet ind ad døren, lå på hjørnet af en reol og "blinkede" til mig. Det er fra Kokka - det samme er gjordbåndet, som jeg også måtte have et stykke af. Og jeg har også en plan med det. Det skal blive til endnu en Finch Bucket. Bare i den mellemste størrelse.
Jeg var dog rigtig glad for den store model, som jeg havde med til Arrild. I den havde jeg et stk. strikketøj (en klud, som ikke fyldte meget) en pose med tre forskellige sæt sytøj og min Modern Ricebag med endnu et sytøj (man skulle jo nødig komme til at kede sig). Så den kommer til at være min rejseprojekttaske. :-D
Jeg håber, at der kan blive en rest af det flotte blå hør, som jeg købte til at montere solsorte-broderiet med. Men det bliver der nok ikke. Så må jeg simpelthen have købt et lille stykke til bunden på min næste Finch Bucket, for det vil passe fantastisk sammen med kattene.