Sommetider hjælper det jo at brokke sig. Aldrig så snart havde jeg trykket på Publish på onsdagens kedelige indlæg, før redigeringsprogrammet allernådigst indvilgede i at samarbejde. Ikke fuldt og helt med det samme, men det kom da.
Jeg havde tænkt, at jeg skulle poste et lidt mere interessant indlæg senere, men det gik ganske enkelt i glemmebogen.
Gårsdagens indlæg skulle handle om, at det jo nu er blevet juni. Jeg fik først taget billeder til min monthlymarker på Instagram i løbet af tirsdagen.
Faktisk blev det til to forskellige "opstillinger". Vi skulle på endnu en udflugt, denne gang knap så langt, i forhold til den, vi var på i fredags. Vi skulle til Hvide Sande, for at købe lidt fisk og så skulle vi besøge et vennepar, som er i sommerhus i Søndervig i denne uge.
Billedet her over tog jeg, da vi forlod matriklen. Men det blev helt elendigt. Dette er redigeret. Før det blev gjort var det nærmest umuligt at læse de grønne bogstaver og det røde i havde en underlig kedelig rødgrå(!!) farve.
Så det blev det øverste billede, som blev min markør på Instagram. Det er taget, da vi nåede frem til sommerhuset i Søndervig. :-) For klodserne kom med, hvilket var godt nok, når nu det første forsøg ikke blev det bedste.