står der på menuen i dag. Det har været en tradition i nogle år efterhånden, at vi samles, hele familien, en gang i løbet af sommeren, til det. Så lidt længere hen på dagen kommer min søster og svoger og de fleste af vores børn.
Vi bruger den gode gamle opskrift fra Karolines kogebøger. I år har vi haft en smule bøvl med at skaffe ylette, som vi plejer at bruge. I den gamle opskrift kan man vælge mellem ymer eller ylette, i den nye, mere fedtfattige, står der kun ylette.
Det viser sig, at ylette i dag er det samme som A38. Så da vi fandt ud af det, var det ikke så svært at skaffe. Jeg havde faktisk set på A38 og tænkt på, om det kunne bruges (men jeg kan simpelthen ikke mindes, at der stod noget om ylette på kartonen. Hvilket der gør...).
Inspirationen til dagens indlæg kom, mens jeg, for en times tid siden, skrabede ca. 1,5 kilo kartofler - på nær de ca. 200 gram, som min mand tog sig af (han skal til gengæld tage sig af frikadellerne - og det er han go' til, bedre end sin far, hvis frikadeller ellers blev lavet med danskvand og hvad vi har! :-D). Vi var på tur i torsdags og købte ind hos Kræmmergård i Bækmarksbro. En rigtig god tur i solskin, men også lidt blæst.