I den sidste tid har jeg syet flere små projekter bl.a. et par etuier. Dette er et af dem. Designet af Minki Kim. Jeg er meget begejstret for hendes designs, men jeg har opdaget, at hun godt kunne bruge en korrekturlæser (som gerne må være god til matematik) til sine mønstre.
Jeg fulgte selvfølgelig mønstret. Og blev derfor temmelig overrasket over, at det var aldeles umuligt at få lukkekanten, som skulle skæres 20 tommer lang, til at nå hele vejen rundt.
Knapperne kom til at sidde lidt skævt, men det var jo ikke designerens skyld, det var udelukkende min egen skyld.
Senere slog det mig, at der var flere unøjagtigheder, som ville give et helt forkert resultat, hvis man helst vil sy i centimeter og kun har en lineal med centimeter.
Kig på udregningen for 13½ tomme og den for 13 tommer. Jeg er ikke særligt god til matematik, men selv jeg kan se, at der er noget helt galt der. Regner man efter bliver det kun værre!