da vi kørte til Aulum for at besøge min mor, stoppede vi ved Søndermarks blomster i Rom. Jeg har længe ventet på, at der skulle komme et opslag på Facebook, om at der var georginer, og i onsdags var det der endelig. I år er sæsonen virkelig blevet forsinket.
Vejret var rigtig fint, og det var så dejligt at gå mellem rækkerne af valmuer, dild og selvfølgelig georginer. Dem købte jeg kun en lille buket af til min mor. Til mig selv købte jeg valmuer, hør og zinniaer. De sidste er mine yndlingssommerblomster og havde jeg opdaget, at de var i skuret, hvor jeg først var inde til sidst, så havde jeg nærmest ikke købt andet. Jeg så dem ikke i haven, men jeg var nu heller ikke over det hele.
Det var meget svært at tage billeder, for pga. solen var skærmen på telefonen helt sort, så de blev taget i blinde. Egentlig synes jeg ikke, at de blev så ringe endda. :-)