I dag begynder en af mine yndlingsmåneder. En måned jeg forbinder med høj blå himmel og en særlig stilhed i luften, som måske skyldes, at fuglene ikke længere er så højrøstede. En måned, hvor vi stadig kan få sommerligt vejr, men uden alt for høje temperaturer, men hvor det stadig er muligt at sidde udendørs, hvis man kan finde et hjørne med læ.
Min monthlymarker for september ser sådan ud. I mandags kom min mand hjem med de første Clara Friis pærer. Jeg nåede faktisk næsten ikke at længes efter, at de skulle komme i butikkerne. Jeg havde vist slået mig til tåls med, at de nok også blev forsinkede, som så meget andet frugt og grønt har været det i år.
De er selvfølgelig stadig hårde som kanonkugler, men om et par dage eller tre bliver mindst en af dem, nok spiseklar. Og nu kan jeg jo prøve salaten fra i går!