Parttime Perfectionist

Mere testing!

Jeg har kastet mig ud at teste endnu en blok. Denne har jeg aldrig prøvet før, og jeg må indrømme, at da jeg kiggede på den første video, som jeg fandt på YouTube, tænkte jeg heller ikke, at jeg nogensinde kom til det. Det så meget kompliceret ud!

Men jeg har længe været begejstret for blokken, så jeg kiggede lidt videre og fandt en anden video, hvor Susan Claire viser, hvordan hun gør. Og det var anderledes enkelt.

Man kan (selvfølgelig) købe specielle linealer til at sy disse Half Rectangle Triangles og de gør helt sikkert også syningen til en leg. Men da jeg allerede er ejer af en Bloc Loc lineal til Half Square Triangles, som jeg stadig har til gode at få afprøvet ordentligt, så er jeg fint tilfreds med at bruge min gode Creative Grids lineal til det.

Resultatet er ikke blevet helt godt, men heller ikke helt skeløjet. Som man kan se, så skal sidesømmene trimmes, for de skal kun være 1/4 tomme brede. Men de fleste af spidserne mødes meget fint og præcist og det var min største bekymring, om jeg kunne få dem til det.

Egentlig kan jeg nemlig slet ikke finde ud af sådan noget her, med blokke, som skal vende spejlvendt for at blive rigtige og hvor nøjagtighed er særlig vigtig, for at få et godt resultat.

Nu skal jeg bare eksperimentere lidt med mindre rektangler, for denne her er rigeligt stor.

Søndagssang til godnat

I aften skal vi have en godnatsang igen. I denne uge døde endnu et af de medlemmer, som var med, da bandet Status Quo blev dannet, nemlig Alan Lancaster. Så vi tager Margurita Time, som vist er det nummer, som bedst egner sig til godnatsang. :-)

Sov godt, alle sammen!

Testing, testing

Lige for tiden er jeg i gang med at rydde ud i de sidste gamle blade, som fylder op i dette hus. Dvs. vi har stadig nogle Bo Bedre til at ligge et sted, men de bliver vist bare smidt ud, som de er. Eller sendt til en genbrugsbutik.

I første omgang er jeg gået i gang med en kurv, som står under vores TV-bord. Der er så mange blade og magasiner i den, at man bogstavelig talt ikke kan løfte den. Hvis man prøver, vil bunden falde ud af den. Det er fortrinsvis gamle numre af Country Living og nu skal de bare væk, så der kan være noget andet i den kurv.

Men der var også en Hendes verden med patchwork. Det hev jeg ud. Og opdagede, at trekanterne er syet med en metode, som jeg har kendt længe, men som jeg aldrig har prøvet. Man syr to kvadrater sammen, ret mod ret, langs kanterne. Det måtte prøves.

Første forsøg blev ikke helt godt, der er forskel i størrelsen på de to hold kvadrater.

Men andet forsøg blev bedre. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg gad gå videre med det, for det er da et fint klassisk mønster. Men vi får se, hvordan det går. Min sy-lyst er desværre stadig kun teoretisk. Hver dag beslutter jeg, at nu skal det være. Men det ender altid med, at jeg ikke gider alligevel, fordi jeg skal finde stof frem, stryge og skære. Jeg har desværre ikke noget, som lige er klar til at blive syet sammen, for så kunne det være, at der skete noget.

Jeg er svært begejstret

For den forholdsvis nye app ReCraft. Den er en markedsplads for folk, som gerne vil sælge deres overskudslager af garn til folk, som måske ikke har så meget. Eller som lige mangler et bundt eller to af et bestemt garn, til et lille projekt.

I den sidste tid har jeg været inde og kigge mange gange. I lørdags blev det endelig til et køb. Et rigtigt godt køb, synes jeg. Jeg har kendt til garnet fra Rohrspatz & Wollmeise i mange år, men det har været temmelig uopnåeligt, særligt i begyndelsen, hvor det altid blev revet væk i løbet af nul komma fem. Firmaet blev nemlig i begyndelsen kun drevet af ægteparret Andreas Wellmann og Claudia Hoell-Wellmann.

Men så i fredags opdagede jeg, at der var en sælger, som ville af med noget R&W i den version af garnet, som hedder Blend. Det var små portioner, men store nok til at man kunne strikke f.eks. et par fingerløse vanter. Og da jeg i går ledte efter en opskrift til noget af mit særligt skattede garn, faldt jeg over Wood Sorrel. Som kan strikkes i det garn jeg har i tankerne. Men da jeg kiggede på nogle af de andre versioner af handskerne fandt jeg et par stykker, som var strikket i Wollmeise Blend. Og det tog jeg som et tegn. :-)

Først valgte jeg den, som hedder Olio Vergine og Herzblut. Der kunne nemlig godt blive et par handsker af hver af de to rester. Men Olio Vergine var reserveret. Så jeg kiggede om der var andet, som jeg så kunne købe i stedet. Og valgte en blå, som hedder Wolke. Det endte med, at jeg købte alle tre, for den første køber til Olio Vergine, kunne åbenbart ikke beslutte sig, så min sælger bestemte, at hun ikke ville vente længere på det.

Søndag formiddag var der lagt mere ud og jeg nåede at få et bundt Aurancania Ranco Solid i blå med. Jeg kender ikke garnet, men bundet kostede 25 kr., så det var jo absolut ingen formue for 100 gram.

I går kom det så endelig. Jeg var så spændt, jeg havde tjekket daos track and trace utallige gange siden søndag. Men det tog lidt tid fra Helsingør.

Men jeg blev ikke skuffet. Farverne er ikke de bedste på billedet her, den røde og gyldne er mere som på billedet fra ReCraft. Og Wolke er der hele 156 gram af, så det kan nok blive til et mindre sjal eller en halsedisse. Jeg har masser af nye projekter på min liste, så jeg skal nok finde ud af, hvad jeg skal strikke af mit nye fine garn.

I mellemtiden skal jeg bare lige være færdig med et par fingerløse vanter, som jeg strikker af No. 2 fra G-uld. Jeg er blevet rigtig god til at "rydde ud" i mit yndlingsgarn.

Hov, jeg glemte helt prisen. 139 kr. i alt. Heraf var de 39 porto. Dét var da billigt!

Det går langsomt - og temmelig usikkert

I sidste uge fik jeg syet endnu en blok til Rose Window quilten helt færdig. De blokke, som jeg havde med på ferie, mangler stadig den yderste omgang trekanter. Bortset altså fra denne, som jeg synes, er blevet ganske udmærket.

Jeg har ikke syet på dem siden begyndelsen af juli. Jeg fandt bare stoffer til hjørnerne til et par af blokkene. I det hele taget står det temmelig stille med at sy for tiden. Symaskinen har ikke været i sving siden begyndelsen af august, hvor jeg skulle reparere noget for Emil. Men jeg håber, at det snart bliver til noget igen.

Færdig igen igen!

Søndag blev jeg helt færdig med kornblomsten fra fru zippe (og Bitten). Det blev ikke helt skidt, selvom jeg desværre måtte sy den yderste kant med en anden indfarvning, fordi jeg lavede en fejl og derfor måtte kassere så meget af det medfølgende garn, at det ikke kunne slå til, til en ny omgang.

Jeg var noget vranten, da jeg fandt ud af det, men jeg blev enig med mig selv om, at det måtte jeg sige Pyt til, for det er plat-umuligt at pille den inderste ramme op. Der er hæftet ende fra midten og ud i den og omvendt, så det ville blive et værre hurlumhej, hvis jeg gik i gang med det. Der er tydeligt forskel på farverne, man ser det bare ikke så nemt på billedet.

Nu er der kun et problem. Hvad skal jeg bruge det til? Jeg havde tænkt det skulle sættes ind i en pude, men nu ved jeg ikke helt, for jeg har også bien og solsorten til at ligge og de skal bruges til puder. I hvert fald solsorten, som jeg har købt monteringsstof til.

Dette her

det kræver et blogindlæg.

For nogle uger siden fandt jeg Seton Portage Cowl på Ravelry og besluttede straks, at den skulle jeg strikke. Og ikke i et hvilket som helst garn.

Jeg ville tage hul på et af de bundter Loft, som har ligget til pynt i min kurv med garn i adskillige år. Det er også god til at ligge til pynt, men da jeg købte de to første bundter, og senere fik Bolette til at købe et par mere, var det selvfølgelig meningen, at jeg skulle strikke noget af det. 

Sidste mandag vandt jeg et bundt op - og i fredags (altså fem dage senere)  var jeg færdig med at strikke min version af halsedissen! 

Det er flere ting som er bemærkelsesværdige i denne sammenhæng. For det første, selvfølgelig at jeg har fået strikket noget af et af de bundter garn, som jeg ikke kunnet nænne at bruge. For det andet, at jeg fandt noget, som passede til garnet og sidst men ikke mindst, at jeg rent faktisk fik strikket det, som jeg havde bestemt, jeg skulle strikke. Og så gik det da også bemærkelsesværdigt hurtigt.

I det hele taget gik det hele op i en højere enhed. Farven på garnet hedder Snowbound (altså sneet inde) og det passer jo lige til en halsedisse med snefnug på.

Jeg er svært godt tilfreds med resultatet. Nu skal den bare lige vaskes og spændes op. Det kommer nok til at vare lidt længere end det tog mig at strikke den. Hvis jeg kender mig selv ret...

Færdig!

Sidste søndag, d. 5. september, blev jeg færdig med mit fru zippe broderi. Nu har jeg kun mit arvestykke fra Bitten, som mangler lidt af kanten og så skal jeg være kreativ med et sted i midten, hvor der er en lille fejl. Den arvede jeg også, men jeg tænker nok, at jeg kan finde ud af at lave noget, som ser nogenlunde rigtigt ud. 

Sidst jeg skrev om det, nu færdige stykke, var i juli, hvor jeg sør'me ikke var kommet ret langt.

Stykket skal jo blive til et penalhus. Jeg tænker, at det varer et stykke tid, før jeg kommer i gang med at gøre det færdigt. Men jeg har bestemt, at jeg vil sy lynlåsen i, i hånden. For jeg kan lige forestille mig, hvor meget bøvl jeg vil få med det, hvis det skal gøres på maskine.

Nu skal jeg have fat i et nyt korsstingsbroderi, for lige for tiden er jeg næsten helt afhængig af det. Og jeg ved allerede, hvad det skal være. En af de fine nye æsker fra Baldyre. Jeg er også vildt begejstret for deres puder, særligt denne, men jeg prøver lige med noget mindre først.

Ny telefon!

I søndags havde jeg lidt fødselsdagsfejring. To af vores børn var hjemme og min søster og svoger kom også til eftermiddagskaffe.

Der var, lidt usædvanligt, ikke nogen, som havde spurgt om, hvad jeg ønskede mig, men da der på et tidspunkt blev snak om gave, sagde Emil, at de havde fundet på noget, og at det var noget jeg gerne ville have.*

Jeg havde gættet på noget helt andet end det jeg fik!

Min gamle Huawei var begyndt at skrante lidt, så jeg havde indstillet mig på, at den snart skulle udskiftes. Jeg ville gerne have haft en Huawei igen, men den foregående amerikanske præsident sørgede for, at Google ikke længere må samarbejde med Huawei, så derfor er alle deres forskellige apps ikke at finde på de nye modeller derfra.

Det er egentlig gået forbløffende nemt at vænne sig til den nye model, som er en 1+ Nord. Det, som generer mig mest, er at man ikke kan tage et billede ved at klikke på skærmen. Så jeg prøver forgæves at tage et billede eller to, før det går op for mig, at det kan man altså ikke på den måde.... :-) Men det vænner jeg mig helt sikkert også snart til og så er jeg sikker på, at jeg bliver rigtig glad for den. Og den tager nogle gode billeder.

 

* Det gjorde egentlig heller ikke noget. Jeg har haft ualmindelig svært ved at finde på noget. For jeg vil kun ønske mig noget, som er praktisk eller som kan erstatte en ting, som er blevet slidt op. Med andre ord, ikke noget, som bare skal fylde op i et skab (hvor der i forvejen ikke er plads til mere). Telefonen opfylder lige præcis det krav! Men vaserne fra Kähler er nu pæne... ;-)

1. september

I dag begynder en af mine yndlingsmåneder. En måned jeg forbinder med høj blå himmel og en særlig stilhed i luften, som måske skyldes, at fuglene ikke længere er så højrøstede. En måned, hvor vi stadig kan få sommerligt vejr, men uden alt for høje temperaturer, men hvor det stadig er muligt at sidde udendørs, hvis man kan finde et hjørne med læ.

Min monthlymarker for september ser sådan ud. I mandags kom min mand hjem med de første Clara Friis pærer. Jeg nåede faktisk næsten ikke at længes efter, at de skulle komme i butikkerne. Jeg havde vist slået mig til tåls med, at de nok også blev forsinkede, som så meget andet frugt og grønt har været det i år.

De er selvfølgelig stadig hårde som kanonkugler, men om et par dage eller tre bliver mindst en af dem, nok spiseklar. Og nu kan jeg jo prøve salaten fra i går!