Tiden flyver og farer af sted og vi nærmer os med hastige skridt den "rigtige" julemåned. Selv om omkring halvdelen af november efterhånden også er blevet inddraget til pyntning osv. Vi venter dog stadig til omkring 1. søndag i advent. Så nu er vi så småt i gang!
I fredags var vi på en af vores turnéer med masser af ting på programmet.* Jeg var bl.a. til tandlæge. I løbet af det sidste halvandet år har jeg fået ny frisør, ny læge (op til flere gange...), ny sygeplejerske hos lægen, ny fodplejer og nu også ny tandlæge. Nu håber jeg meget, at de nye holder ved et stykke tid. Fælles for dem alle er i hvert fald, at de er noget længere fra pensionsalderen end de fleste af de andre, som har "forladt" mig. Jeg skal nu nok blive glad for min nye tandlæge (tandplejer er han), så det var ikke så slemt.
Alligevel syntes jeg, at jeg havde fortjent en lille belønning. Og jeg vil gerne indrømme, at når det kommer til Black Friday, så er jeg noget så dobbeltmoralsk anlagt. For jeg synes det er noget f.., at vi skal adoptere endnu en amerikansk skik, og at der bliver pøset penge ud på én enkelt dag (eller uge). Over en milliard gange blev dankortene motioneret i vores lille land i fredags.
Jeg vælger dog at tro, at nogle af alle indkøbene er julegaver, som blev handlet i god tid. Og jeg kan også se fordelene for de butiksansatte, hvis det hjælper på den værste travlhed i de allersidste dage før d. 24. december. Men om det gør det, ved jeg ikke. Men jeg svang altså også kortet hos Seaside Living og tilføjede endnu en Maileg nisse til min samling. I mange år havde jeg kun et par, som de sidste 3-4 år har holdt mig ved selskab i sofaen. De er sikkert omkring 20 år gamle. For et par år siden blev jeg fristet af en lille nisse med magneter i hænder og fødder, han hænger på lampen, her hvor jeg skriver nu.
Da jeg købte de første nisser, var deres påklædning ærligt talt lidt småkedelig, så da man begyndte at kunne få dem med striktrøjer osv., havde jeg vældig lyst til at få endnu en. Men jeg har holdt stand i mange år. I år gik den bare ikke længere.... og han er da også sød. Han skal have sin faste plads på en gammel stol, som vi har arvet fra min svigermor.
* Vi var også på kirkegården. Min svigerfar kunne være blevet 96 i torsdags, men vi udsatte besøget til fredag, hvor vi jo alligevel skulle ud at vifte med ørerne. Og jeg klippede, som sædvanligt, nogle kviste af, især en, af de i alt fire kristtjørn, som er plantet på graven. Min svigerfar var ikke havemand og derfor ikke så opfindsom. :-) En af kvistene bliver bundet på den gamle juleklokke, som vi også har arvet. Det, synes jeg, er en rigtig fin tradition. Og i år var træerne (det er nu nærmest buske, de har stået i snart 25 år, men er ikke vokset højere end hybenhækken, som vokser mellem rækkerne af grave) helt overdådigt fyldte med bær. Jeg tror aldrig, at de har været så flotte, som de er i år.
