som allerede begyndte d. 23., hvor vi holdt julefrokost hos min mor. Da vi kom til Aulum begyndte det at sne, og det blev det ved med, så det blev så fint og hyggeligt at sidde inde og kigge ud på det.
Hjemad var det lidt træls at køre fra Aulum til Holstebro, fordi der ikke var ryddet, men resten af vejen gik det fint. Og da vi nåede til Thyborøn var der, selvfølgelig, ikke mere sne.
Vi fik både Jakob og Bolette hjem til jul. Han fik lavet en PCR test hos et privat firma i Vejle og da den også viste negativ, var der jo ikke mere at være bekymret for. Bolette var blevet vaccineret for tredje gang, d. 22., og med dobbelt dosis, fordi hun var krydsvaccineret (Astra-Zeneca først, derefter Moderna). Det fik hun ekstra ondt i armen af og for at både Jakob og hendes far skulle huske, at de ikke skulle daske til armen, fik hun et lille advarselsskilt på.
Juleaften var vi hos min søster og svoger. Og det blev heldigvis en helt stille og fredelig aften. Dvs. fredelig og fredelig. Da lysene skulle pustes ud gik både den almindelige røgalarm og den, som er forbundet til deres husalarm i gang, så pludselig var der to røgalarmer, som hylede og en telefon, som ringede. Det var et værre tabernakel, lydene sidder mig stadig i ørerne. :-D
Vi havde Vicky med hjem d. 24. - men vi fandt ud af, at det var en lidt dårlig idé, for da vi skulle gøre klar til julefrokost 1. juledag, var det meget vanskeligt at komme til i køkkenet for en hund, som er ualmindelig madglad og som tigger døgnet rundt - næsten.
Billedet med støvsugeren (og julegaverne i IKEA posen), som er taget kl. 13, er et godt billede på, hvordan dagen ellers gik. Min mand blev pludselig svimmel og kvalm, så meget, at han måtte ligge det meste af dagen og jeg var forberedt på at skulle ringe til vagtlæge. Så galt gik det heldigvis ikke.
Vi havde, længe før jul, snakket om, at nu skulle vi have støvsuget. Men det endte med, at det først blev gjort 1. juledag. Men hva', så var der da også pænt og rent til gæsterne kom.
Min mand fik det bedre op ad dagen, så meget bedre, at han stod op og stegte både rødspættefileter og medister.* Han var dog ikke meget med ved bordet om aftenen.
Bolette fik den brillante idé at sætte nogle af mine Kivi stager på trappen. Så det så smukt ud, (billedet yder dem slet ikke retfærdighed), da gæsterne kom. De så dem nu først rigtigt, da de skulle hjem igen :-)
De sidste dage, mens Bolette og Jakob var hjemme, blev heldigvis mere fredelige. Tirsdag kørte vi dem til Struer, så de kunne komme med toget til Vejle. Jeg tog billedet af Marylin Anne og Sarpsborgpigen**, da vi kørte hjemad. Med en indlagt handletur i Lemvig og Harboøre.
Onsdag blev vi vaccineret, det gik lynhurtigt, vi var ude 5 minutter efter, at min mand skulle have været til. :-) Og nu skal vi ingenting de sidste tre dage af året. Men i det nye år, fortsætter vi lidt, hvor vi slap. Søndag skal min mand testes, før han skal til Skejby i næste uge.
Billedet af min fine juleengel fra Aluminia midt i rodet med Covid-19 hjemmetest (og andet, som jeg flyttede, før jeg tog billedet!) passer aldeles glimrende til at fortælle om vores jul 2021.
* I forgårs kom jeg endelig i tanke om, hvad det mindede mig om. Denne scene (og den efterfølgende) fra Lunefulde måne. Min mand lå heldigvis ikke for døden, men da Johnny Cammareris mor rejste sig fra dødslejet, gav hun sig også til at lave mad til alle, både de sørgende, Johnny og hende selv. Der var ligheder. :-)
** Modellen til pigen hed Molly Pedersen. Hun kom oprindeligt fra Norge, men boede en overgang i Aulum.
