På årets sidste dag skal der også postes et blogindlæg. 2021 har heller ikke, for landet/verden generelt, og for os personligt, været det bedste år. Men der har bestemt været højdepunkter.
I april var vi i Arrild i nogle dage. Det var min fødselsdagsgave til min mand fra 2020 og 2021.
I maj var vi på udflugt i ualmindeligt smukt vejr. Jeg besøgte Retroplanter i Ry og var også hos Helene Juul for første gang i flere år.
I juli var vi på den suverænt bedste ferie i flere år. Vi var i sommerhus i nærheden af Juelsminde sammen med Bolette og Jakob og hans forældre. Og vi var heldige med vejret. Vi var af sted den ene uge, hvor det var rigtig sommervejr i år. Billedet er taget klokken 22.49. Det er nærmest årtier siden vi har siddet ude en sommeraften, for det er jo generelt ikke så tit man kan det - og i vores del af landet er det næsten umuligt, medmindre man har et havehus eller en have med rigtig meget læ.
Det var virkelig et af årets højdepunkter, som vi har snakket om mange gange siden. Huset kunne godt have været bedre, særligt sengene, men det gik - vejret og vores hygge sammen - kunne opveje meget.
I november var vi i Arrild igen. Vi måtte aflyse en tur til Fyn i august, så vi besluttede, at hen mod jul ville vi tage til Arrild i en uge. Og det blev også en rigtig dejlig og afslappende uge. Fredag kom vores børn og svigerbørn og de fleste af dem blev til søndag, hvor vi skulle hjem. Lørdag var vi i Ribe i noget elendigt vejr, med støvregn og ikke ret meget varme. Men det fik vi igen, da vi spiste frokost på Quedens gård.
Vi ville have været på Sælhunden, som vi plejer at være, men de havde to selskaber, så vi kunne ikke komme til at sidde nedenunder, som vi plejer og så blev vi enige om, at så ville vi prøve noget andet. Jeg havde længe gerne villet til Quedens, som blev restaureret sidste år. Og det valg fortrød vi ikke. Udvalget var også større, når vi havde to vegetarer i selskabet. Vi var også i flere butikker, hvor vi fik lidt med hjem fra. Det var i det hele taget en rigtig god dag.
Endelig blev 2021 jo også året, hvor vi kunne blive vaccineret for Covid-19. D. 28. fik vi begge det tredje stik. Jeg vovede at tage dette billede - i maj/juni var der skilt oppe om, at fotografering var forbudt. Det så jeg ikke denne gang, så jeg tog dette temmelig anonyme billede. Som jo, hvis man ser på det helt nøgternt, er aldeles uinteressant. Men det symboliserer jo noget helt særligt.
2021 blev også året, hvor jeg holdt op med at blogge hver dag. Det er jeg stadig lidt trist over, men der var bare for meget bøvl med det, mest pga. de forhindringer, som Typepad lagde mig i vejen. Men også fordi jeg, i august, blev ramt af stress og det blev til en kedelig pligt, i stedet for noget afslappende og hyggelig at skulle holde bloggen i gang.
Jeg har dog sat mig for, at jeg skal gøre noget mere ved det i 2022. Det må blive et bedre år! For os alle sammen!
Rigtig godt nytår!
