Jeg fandt lynhurtigt ud af, at mit Geilsk tynd uld slet ikke egnede sig til at strikke det fine sjal Seedling, sådan som jeg ellers havde forestillet mig, at det ville.
Garnet købte jeg i juni 2012, da vi var tre, som var på tur til Silkeborg, til Grib garnet strikkefestival. Det var et kit til et sjal, som Bente Geil havde designet i anledning af festivalen. I det indlæg jeg skrev om turen, skrev jeg bl.a.: Jeg er lidt betænkelig ved det, fordi det er dominostrik og det er jeg aldrig blevet grebet af, men det håber jeg, at jeg bliver, når jeg går i gang. Til det kan jeg kun sige, dét gjorde jeg ikke. Tværtimod. Jeg kunne overhovedet ikke finde ud af at strikke sjalet. Når jeg kiggede på diagrammet, så syntes jeg nærmest, at det var spejlvendt, at jeg skulle gøre præcis det modsatte af, hvad jeg mente, man skulle gøre. Så jeg gav meget hurtigt op. Og garnet fik lov at ligge - i næsten 10 år!!
Men da jeg havde konstateret, at det ikke duede til Seedling, så besluttede jeg mig for, at jeg ville finde en anden sjalsopskrift. Jeg søgte på Ravelry, med garnet som udgangspunkt. Og faldt ret hurtigt over et sjal, som hed Kolding.
Jeg gik ind og kiggede på de mange udgaver af det, som var blevet strikket. Og syntes i begyndelsen, at det var en underlig sag, ja, nærmest grim. Men så så jeg billeder, hvor det var vist på et menneske* og så kunne jeg pludselig se dets dyder. Det så ud til at sidde fantastisk godt. Og de forskellige teknikker, bl.a. rib og patent, blev fremhævet på smukkeste vis.
Så jeg købte opskriften. Og svært er det ikke, men jeg bøvler nu alligevel en del med det. I går opdagede jeg, at jeg har tabt en maske - for et godt stykke tid siden (den sidder tøjret med den gule markør til højre i billedet). Men den bliver nu bare hæftet sammen med strikket.
Egentlig er det lidt værre, at jeg har opdaget, mens jeg har skrevet indlægget, at jeg også har gjort noget forkert i ribkanten. Jeg skulle have fortsat med at lave et hul på hver 6. pind. Men det er jeg nu helt og aldeles ligeglad med, at jeg ikke har gjort. Det er en lidt besværlig måde man skal strikke det i venstre side (slå om og to drejet vrang sammen...) så det bliver først i den anden ende jeg giver mig til det igen. Og det tror jeg faktisk bliver lige så pænt.
I det hele taget er der mange af de, som har strikket det, som har eksperimenteret med det. Jeg har lige set et, hvor kanterne er strikket som i-cord (hestetømme) og det ville jeg da ønske, at jeg også havde gjort. Dels er det så smukt og dels er det nemt - og virkelig meget pænere end den kant, som man strikker på originalen - et ret, en vrang to gange. Det ser også ud som om den kant har en tendens til at vippe bagud, selv efter sjalet har været vasket og spændt op.
Lidt kommer jeg til at afvige fra opskriften, med vilje ;-). Jeg har ikke tænkt mig at strikke med en ekstra farve i den ene ende. Dels synes jeg ikke det er særlig pænt og dels har jeg så rigeligt garn. Fem bundter har jeg, for jeg købte et ekstra ud over de fire, som fulgte med kittet, jeg købte, dengang for ret længe siden.
*Billederne, som var på siden, hvor opskriften kunne købes, var ikke særligt inspirerende syntes jeg. Den surmulende unge dame kunne i hvert fald ikke sælge det til mig!
