i 2021 var coastere til de fire "børn", som ikke havde fået nogle. Der skulle jo ikke gøres forskel, når nu Emil havde fået et sæt.
For at gøre det lidt nemt for mig selv, valgte jeg at lave dem i julefarver. Så behøvede jeg ikke spekulere over, hvilke farver jeg evt. skulle vælge til Rebecca og Tobias, som vi stadig har tilgode at besøge i deres nye fælles lejlighed (jeg har siden fået at vide af Tobias, at de gerne må være grønne. Det er Rebeccas yndlingsfarve, så det lyder jo rimeligt nok. :-)) Desuden havde jeg samlet nogle røde smårester fra i en pose, så det gjorde det også ekstra nemt.
De øverste er dem, som jeg syede til Jakob og Tobias.
Mens disse er til Rebecca og Bolette. Det var først da jeg tog billedet her, at det gik op for mig, at jeg havde sendt de forkerte med Tobias og Rebecca. Alt i alt synes jeg de blev ret fine. Men næste gang vil jeg lave dem lidt større (det er alle de andre jeg har syet) for det er lidt for besværligt at sy lukkekanten til i hånden, når de ikke er så store (4,5 tommer, ca. 11 cm).
Man kommer f.eks. nemt for tæt på hjørnet, når man begynder og slutter med at sy lukkekanten på. Og det kan give et værre bøvl med at få hjørnet pænt og samlingen lige så, når man syr til i hånden på bagsiden.
Baggrunden på det nederste billede kræver også et lille indlæg. Det er - endnu engang* - Anne Stange, som har ledt mig på afveje i julen. Jeg så den fine bog, som hun havde købt på en lille førjuls-tur til Sverige. Men mere om det senere.
* Til de, som evt. har fulgt linket og læst det gamle indlæg om Stig Lindberg platten, kan jeg oplyse, at jeg stadig ikke har fået købt den ophængningsfidus til at sætte bagpå. Jeg var ellers fast besluttet på, at det skulle gøres til denne jul...