Jeg lånte 52 Weeks of Shawls på biblioteket før jul. Efter adskillige ugers ventetid (vi taler om et par måneder) blev det min tur til at låne den. Og jeg blev så begejstret for den, at jeg, på årets næstsidste dag, bestilte den hos Tante Grøn, min yndlingsgarnbutik.
Jeg havde først ringet og spurgt, om de skulle kende til den hos den lokale boghandler i Lemvig. Det gjorde de, måske ikke så overraskende, ikke. Den foregående 52 Weeks of Socks er oversat til dansk, men sjalerne er ikke. Den skulle bestilles hjem fra England, og da den unge mand jeg snakkede med, heller ikke lød alt for entusiastisk, bestemte jeg mig for at købe den lidt længere hjemmefra.
Bogen er konstant lånt ud, så derfor var det selvfølgelig også umuligt at genlåne, da tiden var udløbet. Det bibliotek, som havde den lånt ud længst, havde den først hjemme igen d. 26. september! De fleste andre havde den først igen i februar eller marts.
Så længe varer det dog næsten også, før jeg får min. For efter nogle dage blev jeg ringet op fra butikken, først fordi man ville fortælle mig, at den kom sidst i uge 1 (og ikke efter 1-3 dage, som der stod på hjemmesiden) Og et par dage senere fik jeg så endnu et opkald. Bogen er udsolgt fra forlaget, der skal trykkes nye eksemplarer, så midt i februar skulle den gerne være her.
Det gør nu heller ikke så meget. Jeg har et par ting på pindene lige nu. Jeg ville egentlig have strikket et sjal fra bogen, som hedder Seedling. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det slet ikke blev så fint og skarpt i uldgarn, som det var i den hørblanding, som er brugt i originalopskriften. Så den idé blev skrottet og i stedet købte jeg en opskrift til et andet sjal. Mere om det senere...
