Mens jeg gik og ventede på tråden til min Nina-quilt, fandt jeg et andet projekt frem, som jeg er gået i stå med. Blokkene skal blive til en Crossroads-quilt, som jeg begyndte på i september 2020.
Jeg bildte mig, i første omgang, ind, at jeg kun skulle have 16 blokke. Men jeg kunne nu godt se, da jeg fik dem fundet frem igen, at det ville blive en fjollet størrelse. Så jeg har bestemt mig for at sy 25 i alt.
En af dem, som jeg havde syet tidligere, havde forputtet sig og kom derfor ikke med på billedet øverst.
Det blev til tre nye blokke.
Jeg er godt tilfreds med dem alle tre, men særligt denne, synes jeg, blev ekstra fin.
Tirsdag kom tråden til Nina-quilten, så nu er symaskinen rigget om til at quilte videre på den og Crossroad blokkene må vente lidt igen.