Parttime Perfectionist

Fredag

var vi på udflugt. Jeg skulle se udstillingen i Skals. Min mand var "bare med". Men godt han var, for torsdag aften blev jeg ramt af den ondeste seneskedhindebetændelse jeg nogensinde har haft. Og jeg har haft det tit, det begyndte allerede, da jeg var teenager. Jeg behøver vel ikke sige, at det er højre håndled, det er galt med...?

Jeg vil lave et indlæg om turen, som var god, men først når jeg har min fulde førlighed igen. DEt har allerede taget alt for lang tid at skrive denne her smule, fordi jeg rammer forkerte taster eller ikke får slået hårdt nok på mellemrumstasten, som virker til at være blevet lidt vranten og vrangvillig. Den gør i hvert fald ikke altid det jeg be'r den om.

På vejen hjem skulle vi handle lidt i Lemvig - og jeg købte noget, som jeg ikke har købt i årevis. En Dronning Ingrid pelargonie. Jeg synes, de var så flotte og fristende til 29 kr.

Egentlig skulle den stå ude i haven, i en krukke, men det kan jeg ikke rigtigt nænne, så nu er den i stedet kommet i min gode gamle potte fra Erik Bendtsen og der ser den jo også flot ud.

Log cabin quilt-as-you-go

Log cabin kender de fleste, som har haft patchwork og quiltning, som den foretrukne hobby i nogle år. Men denne variant er lidt anderledes. Man syr de improviserede blokke ned på vat med det samme, så når man er færdig med blokkene skal de bare sys sammen, og bagsiden skal tilføjes. Man quilter derefter (f.eks. in the ditch, dvs. ned i sømmerummet mellem to blokke), så bagside og top/vat kommer til at hænge sammen.

Monteringen er gjort med såkaldt facing. Dvs. at man syr strimler på langs siderne, og syr dem til på bagsiden, så der ikke bliver en synlig lukkekant på forsiden. Men det kan man selvfølgelig også vælge at lave.

Projektet er glimrende til at udrydde rester med, og så "tvinger" det en til at være mere fri i sin syning.

Beskrivelse med mange billeder finder man her.

Ingen sommer uden Ernst

Er jo et obligatorisk indlæg på bloggen. Men i år bliver det faktisk en sommer uden Ernst. Han har valgt at holde en pause fra programmet - eller måske er det helt slut. Det vides vist ikke med bestemthed endnu. Han lavede dette opslag om det på Instagram.

Jeg kan egentlig kun være enig med ham i det valg, for de sidste par år, især, synes jeg, at der har været brug for fornyelse. Det er dog absolut ikke udelukkende hans skyld, at det har været lidt småkedeligt.

Coronavirussen har jo også spillet ind der, og jeg synes, det har været en stor mangel, at der ikke har været den sædvanlige omgang med andre håndværkere eller ejere af huset, som bliver sat i stand, sådan som det ellers har været kutyme.

Men kan man se TV2fri, så kan man stadig få sit Ernst-fix. Her er man allerede begyndt at vise de gamle programmer. Det er lidt i en salig blanding og man skal stå tidligt op (eller gå sent i seng) hvis man skal se det hele. Medmindre man altså ikke har et apparat af en slags, som kan optage det.

I dag

er det ikke kun ca. 30 år siden dette barn blev født. Det er nøjagtigt 30 år siden. Og det er jo ikke til at forstå, hvordan de år er gået så hurtigt. 

Billedet er taget i år 2000 i forbindelse med min svigerfars 75 års fødselsdag, som blev holdt på Restaurant La Mar. Det var en utrolig hyggelig aften, som jeg særligt mindes pga. to ting. Det var sidste gang min mands søster var med til en familiefest. Hun døde, alt for tidligt, året efter. Og vi hørte meget lidt til de yngste af de i alt 7 børn, som var med. De fik et hjørne i restauranten, hvor den daværende værtinde sørgede for, at de fik et tæppe, som de kunne sidde på og så legede de stille og fredeligt med hinanden og hyggede sig mindst lige så meget, som de voksne. Når jeg tænker tilbage, så var aftenen præget af fred, ro og varme.

Det samme kan man sige om dagens fødselar. Hun har altid været et stille og fredeligt barn. På billedet er hun sammen med sin kusines datter Sonia. Vores niece er gift med en schweizer og de så derfor, i sagens natur, ikke hinanden så tit, Bolette og Sonia. Men de fandt hurtigt sammen, når de mødtes, oftest til jul.

Hjerteligt tillykke med fødselsdagen, Tuddi!

Sy en Finch Bucket

Sammen med en masse andre. 

I mandags begyndte en såkaldt Make-along (MAL), hvor det fælles syprojekt er Finch Bucket. Der vil, som sædvanlig, være et par gevinster undervejs, men denne gang vil der også være noget så moderne som et Zoom møde, hvor man kan snakke med hinanden om, hvordan det går.

Det første var i mandags, men der er endnu et næste mandag. Da designeren Jade Prosser bor i Vancouver, så skal man dog være tidligt oppe (eller gå sent i seng) for at kunne følge med. Det foregår klokken 10 om formiddagen...

Er man på Instagram kan man følge med i hvordan det går med alle de andre, som syr, via hashtagget finchbucketmal2022. Og man kan selvfølgelig også vise sit eget.

MAL'en varer de næste tre uger, og i den periode er mønstret til denne fine projekttaske, gratis. På et tidspunkt vil der desuden komme et nyt forslag til, hvordan man sy en del af tasken i patchwork.

Jeg har også tænkt, at jeg skal være med, selvom jeg allerede har syet to, men det bliver først fra næste uge. Jeg har noget stof liggende, som jeg havde tænkt, at jeg ville bruge til netop dette mønster, men det er ikke blevet til noget. Før måske lige om lidt.

Juni!

Maj måned fløj lige så hurtigt, som april og marts. Og nu er det allerede d. 4. juni. Min monthlymarker på Instagram så sådan ud i onsdags.

Rhododendronblomsterne stammer fra Emils have. Jeg gik en tur derude Kristi Himmelfartsdag, men havde ikke min telefon med, så jeg kunne tage billeder. Det fortrød jeg, men lørdag var vi forbi igen. Da havde jeg heller ikke telefonen med, men jeg fik min mand til at hente den i bilen. ;-)

Og derfor kunne jeg tage de følgende billeder.

Den smukkeste, synes jeg, er den meget sartrosa, men den var, som man kan se, allerede fuldt udsprunget, så den fik jeg ikke plukket af Kristi Himmelfartsdag, hvor jeg havde min saks med, men ikke telefonen...

Det var ikke kun mig, som var begejstret for blomsterne. Der var flere humlebier på besøg, mens jeg tog billeder. I år er det virkelig gået op for mig, hvor dejligt det er at have adgang til en have, hvor alt kan gro - hvis det vil og hvor det ikke er svedent af blæsten, næsten før det når op af jorden.

Det er en skam, at det er så dyrt at køre, for ellers ville jeg godt køre en tur til Nissum og sidde i haven en gang i mellem. Men der er ca. 30 km, så det gør man jo ikke bare lige. I disse tider...

Dette er jo juni måneds første indlæg. Jeg håber, at det bliver til lidt flere fra nu af. Jeg har nemlig fået en ny harddisk til min computer (den gamle kan ikke følge med, så derfor går det alt for langsomt at starte de forskellige programmer og jeg taber tålmodigheden). Jakob skal lige have den sat i, engang i næste uge.