Er jo et obligatorisk indlæg på bloggen. Men i år bliver det faktisk en sommer uden Ernst. Han har valgt at holde en pause fra programmet - eller måske er det helt slut. Det vides vist ikke med bestemthed endnu. Han lavede dette opslag om det på Instagram.
Jeg kan egentlig kun være enig med ham i det valg, for de sidste par år, især, synes jeg, at der har været brug for fornyelse. Det er dog absolut ikke udelukkende hans skyld, at det har været lidt småkedeligt.
Coronavirussen har jo også spillet ind der, og jeg synes, det har været en stor mangel, at der ikke har været den sædvanlige omgang med andre håndværkere eller ejere af huset, som bliver sat i stand, sådan som det ellers har været kutyme.
Men kan man se TV2fri, så kan man stadig få sit Ernst-fix. Her er man allerede begyndt at vise de gamle programmer. Det er lidt i en salig blanding og man skal stå tidligt op (eller gå sent i seng) hvis man skal se det hele. Medmindre man altså ikke har et apparat af en slags, som kan optage det.